Modstanderne undervurderes

Ved EU-valg stemmer folk altid anderledes, end de fortæller til meningsmålingerne
Af Sven Skovmand
12. juni 2004

»EU-modstandere tæt på udslettelse«. Så dramatisk lød overskriften i Berlingske Tidende i søndags, efter at Gallup havde spurgt 1004 vælgere om, hvordan de ville stemme ved valget.

Undersøgelsen viste nemlig, at kun 6,4 procent ville stemme på JuniBevægelsen og kun 4,9 procent på Folkebevægelsen – mod henholdsvis 16,1 og 7,3 procent ved valget i 1999.

Denne tilbagegang ville i givet fald betyde, at JuniBevægelsen kun fik ét mandat og Folkebevægelsen slet intet.

Kan indhente tabet

Journalisterne bag artiklen – Jesper Larsen og Philip Egea Flores – erkender dog selv i en efterfølgende artikel, at det er for tidligt at kalde nej-siden død og begravet.

Som valgforskeren Lars Bille siger:

»Vi har før set, at nej-bevægelserne står som tabere og starter beskedent ud, men at de i løbet af valgkampen er i stand til at hente ind.«

Ikke første gang

Ved alle tidligere valg har situationen været den samme. Meningsmålinger tildeler modstanderne et langt lavere stemmetal, end de rent faktisk får ved det efterfølgende valg.

Forklaringen er den ganske enkle, at mange vælgere først ganske kort tid før valget bliver klar over, at de kan stemme på lister, der ikke opstiller ved valgene til Folketinget. Derfor svarer de forkert, når de bliver spurgt.

Dette rammer især JuniBevægelsen, fordi den i højere grad end Folkebevægelsen tiltrækker folk, som ikke til daglig føler sig som modstandere af EU.

Derfor er forskellen på JuniBevægelsen og Folkebevægelsen også langt mindre ved undersøgelsen, end den var ved det sidste valg.

Sofavælgerne støtter Unionen

De to modstanderlister kan til gengæld ikke tåle at gå tilbage, hvis de skal fastholde de tilsammen fire mandater, som de fik ved sidste valg.

Antallet af danske mandater i Parlamentet er jo skåret ned fra 16 til 14. Og JuniBevægelsens sidste mandat var netop mandat nr. 14.

Samtidig spiller det en rolle, at en lav valgdeltagelse først og fremmest er til skade for modstanderne.

Mange af dem, der bliver hjemme på valgdagen, gør det, fordi de ikke kan lide EU og derfor ikke ønsker at deltage i et valg, som har med EU at gøre. At de dermed kommer til at styrke de partier, der er tilhængere af Unionen, er de ikke klar over.

Sådan var tallene

Vi gengiver her Gallups tal med tallene fra 1999 i parentes:

Socialdemokratiet 32,4 procent og 5 mandater (16,5 procent og 3 mandater).

Radikale 6,1 procent og 1 mandat (9,1 og 1).

Konservative 7,6 procent og 1 mandat (8,5 og 1).

SF 7,1 procent og 1 mandat (7,1 og 1).

JuniBevægelsen 6,4 procent og 1 mandat (16,1 og 3).

Folkebevægelsen 4,9 procent og 0 mandat (7,3 og 1).

Dansk Folkeparti 5,7 procent og 0 mandat (5,8 og 1)

Kristendemokraterne 1,8 procent og 0 mandat (2 og 0).

Venstre 28 procent og 5 mandater (23,4 og 5).