ØMU-reglerne forværrer krisen

I et interview med professor i samfundsøkonomi, Jesper Jespersen, siger han, at spillereglerne for ØMU'en er med til at forværre den økonomiske krise i Tyskland og de andre eurolande. Det er et kostbart eksperiment.
Af Staffan Dahllöf
3. juli 2004

»Som økonom har jeg det med ØMU'en som at sidde i et laboratorium. Mulighederne for at afprøve teorier er bedre en nogensinde. Det er sjældent, at økonomiske beslutninger politisk bliver ført så rent ud i livet. Ser vi på euroens indførsel rent teknisk og informativt, må man sige, at eksperimentet lever mindst op til forventningerne.«

Det siger Jesper Jespersen, professor ved Roskilde Universitetscenter, og en af de ØMU-skeptiske økonomer i debatten op til euroafstemningen for to år siden.

Hvad med de samfundsøkonomiske effekter?

»Den rent danske situation er lettest at vurdere: Selv med den ikke så ubetydelige turbulens, som har været på valutamarkederne, har man ikke kunnet se de negative aspekter af, at den danske krone er en egen og en lille valuta. Rentespændet er også indsnævret. Det er stadig den grundlæggende realøkonomiske udvikling, som styrer. Tilhørsforholdet til euroen er ikke afgørende.«

»Samfundsøkonomisk har vi set en afmatning – også i Danmark – men jeg vil sige en afmatning i lidt mindre grad end i eurozonen. Det vi ser er, at Tyskland er kommet til at lide mest under, at eurokursen blev lagt fast ved en overvurderet tysk mark. Det har gjort Tyskland mest sårbart af landene i eurozonen.«

Pas på arbejdsløsheden

Kunne man vide, at det vil ske?

»Det vidste man godt, men man turde af politiske grunde ikke ændre på forholdet mellem D-marken og den franske franc, da eurokursen blev låst fast. Man havde også en forestilling om, at stabilitetspakten ville stabilisere budgetterne, og hvis de bare kom i balance, så ville det smitte af på de øvrige dele af økonomien.«

Det mente du ikke?

»Som udgiver af en ny bog om den britiske økonom John Maynard Keynes og som tilhænger af ham, er jeg ikke forbavset. Det var jo Keynes, som sagde »look after the unemployment, and the budget will look after itself« (se til arbejdsløsheden, så skal budgettet nok ordne sig – red). Det har vist sig at være rigtigt – igen.«

Der var aldrig tale om en »ny økonomi« som virkede på en ny måde?

»Det, som skete i 80'erne og 90'erne, er at konjunkturbølgerne blev længere, og at den finansielle boble fik lov til at vokse sig stor. Men der var intet afgørende nyt i de økonomiske mekanismer. Når verden så forandrede sig, som den plejer, ville ØMU-landene få problemer med stabilitetspakten. Der er vi nu.

Fjern stabilitetspagten

Hvis vi ser bort fra de politiske komplikationer, kunne man ikke bare fjerne stabilitetspakten?

»Ja, ja, den belgiske økonom, som i øvrigt var kandidat til Den Europæiske Centralbank, har fundet på begrebet destablitetspakt. Pakten er med til at forværre problemerne. Den indsigt er nu på vej til at sætte sig. Der findes en arbejdsgruppe under økofin-rådet (økonomi- og finansministrene, red.) som ser på, hvad det vil betyde, hvis man tager hensyn til den strukturelle og ikke den løbende balance, og altså tillader større underskud i en lavkonjunktur. Der kommer en ændring af stabilitetspakten, det er der ingen tvivl om. Det som vi skeptiske økonomer sagde, har vist sig have ræson.

Vil det gøre ØMU'en mere rimelig eller spiselig?

»Jeg vil altid blive glad for en mere fornuftig løsning. Men det vil bare ikke ændre på det grundlæggende problem med en overvurderet tysk valuta, og at ØMU'en er indført uden betingelserne for en virkelig integreret økonomi. Når man ikke en gang kan løse problemet med den høje arbejdsløshed i det østlige Tyskland, og her taler vi om et land, der taler samme sprog, og som på mange måder hænger sammen, hvordan kan man så tro på en integreret økonomi mellem 12 forskellige lande? Det grundlæggende er, at der ikke findes de midler at fordele fra Bruxelles, som Tyskland bruger for at betale for den østlige del af landet.«

Bange for instabilitet

Hvad vil der så ske med nye østeuropæiske medlemslande?

»At foregøgle østeuropæerne at de kan klare at få låst deres valutakurser fast, men kun at få en fjerdedel af den landbrugsstøtte, som de gamle medlemslandene får, jamen det hænger jo ikke sammen.«

Hvis man prøver alligevel?

»Der vil i hvert lande findes en elite, som identificerer sig med Europa og med det europæiske jetset, og som vil gå ind for at opfylde ØMU-kravene. Men det, jeg siger her – at ØMU'en er et alt for tidligt projekt – det er ikke sunket ind endnu. Det kan være, at det tager fem-ti år, inden det trænger ind på den måde som indsigten i, hvordan stabilitetspakten virker, er begyndt at trænge ind i eurolandene.«

»Nu taler jeg som økonom, men jeg er også europæer. Jeg ser nødigt, at det europæiske projekt brager sammen. Jeg vil gerne se EU som en fornuftig stemme i en forvredet verden. Blandt andet derfor er jeg bange for, hvad ØMU'en vil føre til af instabilitet.

Et kostbart eksperiment

Snart to år efter den danske euroafstemning: hvad mener du at man kan lære af debatten nu?

»At økonomer ikke holdt sig tilbage for at gå politiske ærender, og at det mange sagde om økonomien ikke holdt stik. Nu er der nogle, som hænger sig ved, at konjunkturcyklerne i landene er mere harmoniserede end tidligere, men jeg mener, det ville være mere mærkeligt, hvis det ikke var tilfaldet med den øgede handel mellem landene.«

»Det, som slår mig nu, når man ser tilbage, er, at den økonomiske vækst i euorozonen var lavere i 90'erne end i noget andet årti, inklusive i de kriseramte 70'er. «

Er ØMU-tilpasningen forklaringen?

»Ikke den eneste, der er flere faktorer bag. Men ØMU'en var og er et kostbart eksperiment.«