ARTIKLER


Nordisk Råd ønsker højere EU-afgifter

De nordiske sundhedsministre kræver, at EU sætter afgifterne på spiritus i vejret eller begrænser de mængder, der kan indføres toldfrit.
Af Sven Skovmand
10. november 2004

Sundhedsministrene i Nordisk Råd er stærkt utilfredse med at de lave afgifter på spiritus i EU-landene gør det svært for Sverige og Norge at opretholde deres nuværende høje afgifter, skriver Jyllands-Posten den 25.10.2004.

De har derfor bedt EU-Kommissionen om at arbejde for at afgifterne i de øvrige EU-lande sættes i vejret.

Hvis ikke det kan gennemføres, må der ske en halvering af de mængder af alkohol, som toldfrit kan indføres fra andre EU-lande, siger ministrene.