NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU's udvidelse har gjort et dybt indtryk på Norges statsminister, Kjell Magne Bondevik, der var på nej-siden ved afstemningerne om norsk EU-medlemskab i 1972 og 1994. Udvidelsen og ønsket om en stærk modvægt til USA's dominans har fået ham til at gå i tænkeboks om et norsk EU-medlemskab.
Og der bliver noget at tænke over, for Bondevik mener stadig, at hensynet til Norges befolkningspolitik, der traditionelt lægger stor vægt på at bevare landbrug og fiskeri og en spredt bosætning, vejer tungt for et nej.
Valgerd Svarstad Haugland, der er leder af Bondeviks Kristelig Folkeparti, virker ikke overlykkelig over at have fået en ny EU-debat på halsen, skriver Aftenposten, der spørger hende, som hun er bange for debatten: »Jer ikke bange for debatten, men det er måske ikke lige det, vi trænger allermest til nu. ... Men jeg tror, at Kristelig Folkeparti lander på et nej i 2005 (valg til Stortinget - red.), og at vi også vil være et nej-parti derefter.«
Kristelig Folkeparti, der er modstander af EU, men tilhængere af EØS-aftalen, sidder i regering sammen med det EU-gebejstrede Høyre (kons.) og Venstre (et lille, liberalt parti). Der skal som nævnt være valg til Stortinget i 2005, og indtil da hviler regeringskoalitionen på en såkaldt 'selvmordsklausul', der betyder, at regeringen skal gå af i utide, hvis én af parterne tager spørgsmålet om EU-medlemskab op inden da.
Flertal for ja i befolkningen
Der er flere grunde til, at der i de seneste måneder har kunnet konstateres et ja-flertal i opinionsundersøgelserne. Blandt de vigtigste er
- utilfredsheden med EØS-aftalen, der gør Norge til medlem af EU's indre marked, men lader landet stå uden for landbrugs- og fiskereipolitikken og hele det udenrigspolitiske samarbejde. Den aftale skal genforhandles nu, hvor 10 lande ventes optaget i EU i 2004, heriblandt Polen, som er en vigtig aftager af Norges fisk. EU har stillet benhårde krav om en mangedobling af det norske bidrag til EU - fra 167 millioner kroner til 3,7 milliarder.
Det fører over i et andet argument for fuldt medlemskab:
- Når det skal betales så meget til EU, bør Norge også sidde med ved bordet, når beslutningerne tages.
- Norge har meget høje forbrugerpriser på fødevarer, fordi landet har truffet et politisk valg om at opretholde et nationalt landbrug med behov for støtte, og om at denne støtte langt hen ad vejen betales over forbrugerpriserne og ikke via et system som EU's med direkte produktionsstøtte fra EU's kasse. Fødevarepriserne vil falde med omkring 30 procent, hvis Norge blev EU-medlem.
- Norges økonomi er overophedet med en meget høj rente. Ved medlemskab af ØMU'en vil den falde til EU-niveau.
- Verden trænger til en stærk modspiller mod USA for at undgå krig i Irak og for at støtte u-landene i WTO-forhandlingerne.
Venstrefløjen i bevægelse mod ja
Navnlig det sidste argument har fået nogle af Kristelig Folkepartis og det store Sosialistisk Venstrepartis vælgere til at sige ja til en revurdering af EU-medlemskabet.
Sosialistisk Venstre (SV), der nærmest svarer til SF i Danmark, har noteret sig, at mange af partiets vælgere hælder mod et ja. Og partiets leder, Kristin Halvorsen, der selv står klippefast på et nej, vil gerne have en nuanceret debat, hvor man tager ja-argumenterne alvorligt.
»Det er ingen kunst for SV at fremstå som et bastant nej-parti, men så ramler vi ned på en opslutning på 5-6 procent. Det ønsker vi ikke. Vi må derfor fremstå som et parti, der har plads til både ja-og nej-folk,« sagde Kristin Halvorsen sidste weekend til partiets landsstyre og fik, ifølge Aftenbladet, et rungende bifald.
Men på den stemmeseddel til partiets ledelse, som i marts vil blive forelagt partiets landsmøde i Tromsø, er der ikke et eneste navn på en ja-siger.
Det tredje parti i nej-alliancen fra 1994, Senterpartiet, står fast på sit nej til såvel EU- som EØS-medlemskab. Senterpartiet henter sine stemmer blandt tilhængere af den norske distriktspolitik, især landmænd og mennesker, der er bekymrede for miljøet og nærdemokratiet. Og landbrugets organisationer er parate til at støtte en ny Nej-kampagne.
Glæde i ja-lejren
Norges Udenrigsminister, Høyre-lederen Jan Petersen, hilser Bondeviks udmelding om sine tvivl med begejstring. Det samme gør Arbeiderpartiets ledelse. Men når det kommer til stykket, vil de næppe være særlig ivrige for at rejse spørgsmålet om medlemskab op til 2005, hvor Norge fejrer 100-året for opløsningen af unionen med Sverige og landets selvstændighed. Begrebet Union har en meget negativ symbolværdi i den norske folkesjæl.
Debatten er dog for alvor ved at gå i gang og vil måske engang føre til en tredje folkeafstemning om norsk EU-medlemskab.