NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Medlemskabet af en gruppe giver ekstra penge og stillinger til medarbejdere, og det er også nødvendigt for at få tildelt udvalgspladser, taletid, og ikke mindst mulighed for at blive »rapportør« – den som skriver betænkninger til Kommissionens lovforslag.
I de fleste grupper findes der en vis parti- eller gruppedisciplin. Den er dog langt svagere end partidisciplinen i for eksempel Folketinget. Flere af partigrupperne giver som princip deres medlemmer mulighed for at stemme, som de vil, bare de ikke formelt bryder ud af gruppen.
Gruppetilhørsforholdet er ikke fast cementeret. Medlemmer kan vælge at skifte gruppe midt i en mandatperiode, selv om de største omrokeringer sker umiddelbart efter et valg.
Det betyder, at den præcise størrelse på de forskellige grupper kan skifte fra måned til måned.
Sådan ser grupperne ud i april 2004. De er opstillet efter størrelse og med den officielle franske betegnelse i parentes:
Socialdemokraterne (PSE) 173, heraf de to danske socialdemokrater Torben Lund og Helle Thorning Schmidt.
De Liberale (ELDR) 52 pladser, med den radikale Lone Dybkjær og Venstres Karin Riis-Jørgensen, Anne E. Jensen, Ole Andreasen, Niels Busk og Ole B. Sørensen.
Venstrefløjsgruppen (GUE/NGL) 49 pladser med Ole Krarup, Folkebevægelsen mod EU, Pernille Frahm, SF og Freddy Blak, socialdemokratisk løsgænger.
De Grønne (Verts/ALE) 44, ingen dansk medlem.
Nationernes Europa (UEN) 23 pladser, med Mogens Camre, Dansk Folkeparti.
Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa (EDD) 18 pladser, med Junibevægelsens Jens-Peter Bonde, Ulla Sandbæk og Bent Hindrup Andersen.
Desuden står 32 parlamentarikere af politiske eller andre grunde helt udenfor grupperne (De kaldes for NI – ikke- indskrivne).