NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den 9.marts samledes over 20.000 polske landbrugere i Jasna Gora, et helligt sted i det sydlige Polen. Her holdt de andagt og protesterede imod regeringens, landbrugsorganisationernes og de lokale myndigheders totale mangel på evne til at repræsentere deres behov og forsvare landbrugets kamp.
I løbet af de seneste to-tre år har polske landmænd set billige importerede varer undergrave deres markeder i stadigt stigende omfang. De har set tvangslukninger af deres lokale slagterier og mejerier samt indførelse af en dybt forvirrende række af regler og regulativer, som ingen forstår behovet for. De har fået forklaret, at det alt sammen er nødvendigt, for at Polen kan tilpasse sig det EU-medlemskab, der efter planen skal træde i kraft i 2004. Oven i alt dette kommer et nådesløst voksende antal store supermarkedskæder som eksempelvis Tesco, der underminerer og til slut vil kvæle de små forretninger, kvalitetsprodukter og landsbysamfundenes handelsmønstre.
20.000 mennesker fortiet
Den udvikling har man allerede set i de vesteuropæiske EU-lande. Men det er noget nyt i Polen, hvis to millioner landbrugere har været relativt fri for indblanding udefra - også i den kommunistiske æra.
Et af de mest alarmerende aspekter ved dagens krise i Polen – ikke kun, hvad landbruget angår, men også i forbindelse med mange private og offentlige sektorer – er mediernes totale fortielse af anti-EU synspunkter og –aktiviteter.
De 20.000 landbrugere, der kom til Jasna Gora, kom med et markant Nej-til EU-budskab. De ønskede hverken konfrontation eller vold. De ønskede at blive hørt og vise deres solidaritet stillet overfor den stadige udhuling af traditionelle livsformer og værdier.
Det var, efter landbrugsforhold, en stor demonstration. Nok den største, man i mange år har oplevet i Polen. Men næsten ingen medier nævnte den, slet ikke de store landsdækkende aviser eller radio- og tv-stationer. Medierne gør deres bedste for at holde folk i uvidenhed og give indtryk af, at EU-modstanden er minimal og ekstremistisk.
Regler i kraft inden afstemning
Virkeligheden ser anderledes ud. På græsrodsniveau er der en stadigt stigende skepsis overfor indblandingen fra Bruxelles.
For størstedelen af bønderne, især de halvanden million små familielandbrug, er der absolut intet at vinde ved et medlemskab af EU. Med en gennemsnitsstørrelse på syv hektar kan de ikke få nogen landbrugsstøtte, men skal alligevel tilpasse sig alle de forkrøblende regler og reguleringer, der har tvunget så mange mindre landbrug i hele Europa til at dreje nøglen om.
Allerede nu, inden befolkningen i juni ved en folkeafstemning skal afgøre om de overhovedet ønsker at tilslutte sig EU, er der indført øremærkning af og særlige pas for kvæg, også på de små gårde, der kun har en eller to køer gående, først og fremmest til eget forbrug. Der er indført mælkekvoter, og mejerier nægter at modtage mælk, som ikke er i produceret med hensyntagen til særlige EU-standarder om temperaturkontrol. Samtidig falder prisen på mælk, kød og korn som følge af dumping af EU's overskudsproduktion på det polske marked.
Mageløs mangfoldighed
Der er ikke noget at sige til, at polske bønder protesterer. Men mange er ikke klar over, at der ligger en overordnet EU-plan bag de problemer, de nu må trækkes med. Planen går ud på at halvere deres antal og 'restrukturere' polsk landbrug, så det kommer til at passe ind i de agrokemiske og monokulturelle stordrifter, der allerede har ødelagt så meget europæisk og nordamerikansk landbrugsjord gennem de sidste 30 år. Der kræves en kraftig international stemme, i samvirke med nationale protester, for at forhindre at en så ødelæggende politik bliver ført ud i livet.
Et stærkt NEJ ved folkeafstemningen den 8.juni vil være et kardinalpunkt for modstanden. ICPPC har vedvarende argumenteret for, at Polen ikke skal tilslutte sig EU, i hvert fald ikke før EU's fælles landbrugspolitik er lavet totalt om, og man har forhandlet sig frem til ordninger, der sikrer de polske familielandbrug en fremtid. Dette budskab må slås fast, og vi må styrke bevidstheden om, at græsset ikke er grønnere vest for den polske grænse.
Tværtimod rummer det polske landskab en biodiversitet og et økologisk potentiale, som intet EU-land kan fremvise magen til. Og det burde anerkendes, hvilket enormt miljømæssigt bidrag, dette har ydet til hele regionen. Uden de små familiebrug og deres miljøvenlige traditionelle produktionsmåder og højkvalitetsvarer ville det polske landskabs virkelige rigdom allerede være forsvundet. Men den virkelighed ser bureaukraterne i Bruxelles og Warszawa bort fra. De er hypnotiserede af falske løfter om global agrobusiness.
Men den voksende protestbølge, der slås for at skaffe sig ørenlyd, kan nå at feje al EU-propagandaen til side. Bønderne er den mest motiverede og magtfulde gruppe i landet, og nok den eneste, der kan bringe positive forandringer og nyt håb til Polen.
(Oversættelse: Folkebevægelsen mod EU)
ICPPC arbejder for en øget bevidsthed om, hvor vigtige små familielandbrug er for økologisk og bæredygtigt landbrug, og vil undgå de ødelæggende konsekvenser af EUs landbrugspolitik. Organisationen er modstander af de multinationale agrokemiske virksomheder og deres industrialiserede landbrugspolitik, samt imod WTOs aktiviteter på den internationale scene.
ICCPCs 'Charter 21 – Manifest for landbrug og landskab i det 21. århundredes Polen' støttes af mere end 470 polske og internationale organisationer, der repræsenterer mere end 30 millioner mennesker. I april 2002 tildeltes ICPPC Goldman-prisen, 'den økologiske nobelpris', for sit arbejde med at beskytte de små polske familielandbrug.
http://www.icppc.sfo.pl/icppc/eng/index.html