ARTIKLER


Principperne for forslaget til direktiv om tjenesteydelser Principperne for forslaget til direktiv om tjenesteydelser

Man går ud fra, at reglerne i alle EU-lande er gode nok. Derfor må der ikke stilles strengere krav end dem, der findes i hjemlandet.
Af Staffan Dahllöf
28. juli 2004

Det på forsiden omtalte direktivforslags grundtanke er, at en tjenesteydelse, som kan udføres i ét EU-land, uden forhindringer skal kunne udføres i alle de øvrige EU-lande.

Man går principielt ud fra, at reglerne i en serviceyders hjemland er gode nok. Der må derfor ikke stilles andre krav med hensyn til autorisation, arbejdsregler, løn, sikkerhed osv. end de krav, som findes i arbejdernes hjemland.

Myndighederne i dette land skal samtidig kontrollere, at landets regler bliver fulgt i forhold til de borgere, som arbejder i andre EU-lande.

Det er altså de græske myndigheders ansvar, at en græsk rengøringsvirksomhed følger græske arbejdsmiljøregler i f. eks. Finland.

23 undtagelser

Direktivforslaget er dog vanskeligt at tolke, og der er ikke færre end 23 undtagelser fra direktivets hovedregel om oprindelseslandets forrang. Det gælder blandt andet for el- og vandforsyning, revision og registrering af leasede biler.

Der er også en undtagelse for det eksisterende udstationeringsdirektiv, som regulerer lønforhold, men omfanget af denne undtagelse er uklart.

Svensk LO mener, at generelle betingelser om mindsteløn, der ikke er reguleret ved lov i Sverige (eller i Danmark) vil kunne undergrave den nordiske aftalemodel.

Liberalisering ad bagdøren

Europa-LO, der i Danmark er kendt som EFS (Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation) er bekymret for, at der skal ske en liberalisering ad bagdøren af det offentlige sundhedsvæsen.

EFS er også bange for en manglende kontrol af dem, der sendes ud for at arbejde uden for deres hjemland. For eksempel vil en polsk arbejdsformidler kunne udsende ukrainske arbejdere til Belgien, påpeger EFS i en udtalelse den 17-18. marts i år.

Følgerne er også uklare for de forskellige former for nationale monopoler som bilinspektion, spillevirksomheder, apoteker og (i Sverige, Norge og Finland) monopol på alkoholsalg.