NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Siden den 1. april har 300 soldater fra EU-landene været stationeret i Makedoniens hovedstad Skopje for at beskytte landet og hindre en genopblusning af stridighederne mellem det makedonske flertal og det albanske mindretal.
EU har gennem sin hovedløse politik haft et stort medansvar for de blodige begivenheder i det tidligere Jugoslavien, så man må håbe at det lykkes organisationen at løse de vanskelige opgaver i Makedonien. Selvom der i øjeblikket er ro i området, er der ingen garanti for, at den vil vare ved, og spændingen mellem de to befolkningsgrupper kan fortsat føre til farlige situationer.
For folkene i EU’s apparat er det naturligvis tilfredsstillende, at man her har fundet en opgave, som alle medlemslande kan tilslutte sig, og at man kan få afprøvet mulighederne for at etablere en egentlig EU-hær.
Men selvom man må håbe, at EU-styrken kan klare opgaven, må man alligevel beklage, at den er kommet til Makedonien. Det burde have været FN, som det var oprindelig, inden USA blandede sig i forholdene og fik FN-styrken afløst af først en NATO-styrke og nu en EU-styrke.
Internationale problemer som dem i Makedonien løses bedst af en international organisation, hvadenten det er FN eller den fælles europæiske organisation OSCE. Det er ikke en naturlig opgave for EU, som altid vil kunne mistænkes for at pleje særlige interesser.