SF-top med på forfatningstoget efter nyt nationalt kompromis

Holger K. Nielsen vil anbefale ja til EU-forfatningen, uanset hvad SF's medlemmer siger. Et nyt nationalt kompromis, der skal vende SF fra nej til ja, blev indgået tirsdag. Som i 1992 berører kompromisset ikke selve traktat-teksten.
Af Erling Böttcher
10. november 2004

"Vi har en aftale," sagde SF's partiformand, Holger K. Nielsen, da han som den første trådte ud af mødelokalet efter et kort afsluttende møde med Anders Fogh Rasmussen og EU-ordførerne for S, R, V og K i tirsdags.

I kraft af aftalen med regeringen og Socialdemokrater og Radikale vil partiformanden nu engagere sig "kraftigt og offensivt" for et ja til EU's første overnationale forfatning.

Fleksibilitet eller glidebaner

Aftalen mellem de fem politiske partier vedrører ikke selve EU-forfatningen. Den er de nemlig enige om, og den får rosende ord i aftalen, som hedder "Politisk aftale om Danmark i det udvidede EU".

Derimod handler aftalen om årene efter at EU-forfatningen måtte være vedtaget. Hvis EU-forfatningen vedtages, vil der samtidig blive vedtaget en del paragraffer, som - alt efter EU-politisk smag - kan betegnes som "fleksibel fremtidssikring" eller "glidebaner ude af vælgernes kontrol".

Til den tid vil de fem partier - i fællesskab og med gensidig vetoret og uden folkeafstemninger - bestemme, hvorvidt, hvordan og hvorledes der skal "flekses" eller "glides".

Enige i forvejen

Hvorvidt det nye nationale kompromis nogensinde får en betydning, er derfor højst usikkert, idet de fem partier i forvejen var enige om den politik i forhold til flertalsafgørelser eller ej, som aftalen beskriver.

"Jeg må sige at de områder, hvor der her er tale om at partierne skal være enige for at overgå til flertalsafgørelser, det er områder, hvor der i forvejen ikke er flertal i det danske folketing for at overgå til flertalsafgørelser," sagde EU-ordfører for De Radikale, Niels Helveg Petersen, til TV-avisen tirsdag aften.

Ro indtil forfatning er i hus

Selv om Niels Helveg Petersen signalerer at der ikke er sket noget nyt, får det nye nationale kompromis til gengæld en anden praktisk betydning, nemlig at få overtalt SF til at sige god for EU-forfatningen.

For at det skal lykkes, skal de fire undtagelser respekteres, i hvert fald så længe EU-forfatningen ikke er vedtaget:

"Det eneste punkt, hvor jeg er lidt ked af det, eller hvor jeg synes det kunne have været anderledes, det er at vi nu er blevet bundet til ikke at arbejde for en folkeafstemning om vores forbehold, før at forfatningstraktaten har været til folkeafstemning," forklarede Marianne Jelved til TV2 Nyhederne tirsdag.