ARTIKLER


SFU siger nej til EU-Forfatningen

I kronikken siger SFU's to landsformænd nej til EU-forfatningen
Af Thomas Medom og Jesper Petersen
21. september 2004

SFU er tilhængere af dansk medlemskab af EU, og anbefalede f.eks. et ja til Nice. Men Forfatningen er et syvmile skridt imod nedbrydning af velfærdsstaterne, gunstige forhold for storbønder på bekostning af forbrugerne og en svækkelse af demokratiet. Derfor siger vi nej tak.

Visionerne på bordet

Enkelte af vores modstandere erklærer ligeud, at de er tilhængere af forfatningen, fordi de syntes en super-integreret politisk union er en god id‚. Vi opfordrer politikerne til at tale rent ud af posen, at lægge alt på bordet og tage en diskussion om hvilken retning vi ønsker for Europa.

SFU ønsker et samarbejde, der bygger på åbenhed og demokrati. Et EU, der beskæftiger sig med grænseoverskridende problemer og overlader så meget magt som muligt til de nationale demokratier. Som tager vare på miljøet og støtter andre end sig selv.

Der kan muligvis ikke skrives lige så lange og flotte bøger om vores vision, og den har hverken sin egen devise eller sin egen hymne. Men den er rigtig, fordi den tager udgangspunkt i demokrati, og den har langt større folkelig opbakning end flomme-europæernes Euro-ideologi. Heldigvis skal Forfatningen til folkeafstemning i mindst ti lande, og her får vi chancen for at sige nej tak til den nuværende udvikling i EU.

Grundlove er for stater

SFU ser kritisk på ideen om, at EU skal have en forfatning eller grundlov. Nogle siger, at Forfatningen kun er en traktat, men enhver der har læst den ved, den er mere end det. Det står såmænd på forsiden! EU-forfatningen er bygget op og skal fungere som de fleste landes grundlove. En forfatning som den foreliggende peger væk fra SFU’s vision for EU og i retning af en snævrere integreret politisk union eller egentlig stat.

Det europæiske demokrati der aldrig kom

Forfatningen indebærer flere grundlæggende demokratiske problemer. Den overfører en lang række politikområder fra nationalstaterne til EU - en masse konkret politik, som fastlægges i Forfatningen i stedet for at være genstand for den daglige politiske kamp (inklusive landbrugsstøtten og dens formål). Det er at lægge magten fra sig og kortslutte demokratiet.

I alt flytter man magt fra de nationale parlamenter til EU på 35 områder. Det er i sig selv et problem, idet demokratiet og den folkelige deltagelse er nærmest ikke-eksisterende sammenlignet med eksempelvis det danske. Beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Og demokratisk legitimitet indebærer deltagelse fra befolkningen. Men så godt som ingen kan nævne en sag, der har været behandlet i Europaparlamentet, eller nævne navnene på fem kommissærer. Under 50% af Europas vælgere har stemt til EU-valget, og ifølge Eurobarometer er over 50 % af EU’s befolkning faktisk modstandere af EU som det ser ud i dag.

Problematisk passarelle

Et af de største problemer ved forfatningen er, at EU får magt til selv at tage mere magt gennem den såkaldte passarelle. I udkastet til forfatningen kan det Europæiske råd på eget initiativ og med enstemmighed overføre områder til flertalsafgørelser i EU, som i dag kræver godkendelse i de nationale parlamenter. Et fuldstændigt uacceptabelt frontalangreb på de europæiske demokratier.

Mange andre initiativer i Forfatningen flytter magt fra befolkningerne. Blandt meget andet mister medlemslandene retten til en fast kommissær. De nationale parlamenter skulle have haft mere indflydelse og ret til at stille forslag – men fik det ikke. Det understreger at EU ikke går i retning af overvejende mellemstatsligt samarbejde men mod en stadigt snævrere union.

Nej til traktatfæstning af ØMU’en

SFU er modstander af den asociale og udemokratiske ØMU. Den er en stærk motor for mere harmonisering, bl.a. af områder som socialpolitik, pensioner og andre velfærdsområder, hvor vi mener Danmark bør bestemme selv. ØMU’en har simpelthen et forkert fokus, hvor inflationsbekæmpelse sættes over alle andre økonomiske og sociale hensyn. Derfor er vi naturligvis også modstandere af, at de liberalistiske principper for ØMU’en indskrives direkte i forfatningstraktaten.

Det er dybt problematisk at indskrive den økonomiske politik i en forfatning – en økonomisk politik der tilmed betyder yderligere liberaliseringer og privatiseringer til skade for almindelige mennesker. Den økonomiske politik skal være et fleksibelt redskab for politikerne, som de kan bruge til styre økonomien. I ØMU’en er det omvendt. Her er politikerne redskaber for økonomien.

EU i krig

Forfatningen er et stort skridt i forhold til at give EU en regulær militær arm. Der skal etableres forskellige militære styrker samt et agentur, hvorigennem medlemslandene forpligtes direkte til at öforbedre deres militære kapacitetö. Det vil med andre ord sige oprustning af den gammeldags slags. Statslederne vil helt tydeligt gøre EU til militær stormagt. SFU vender sig kraftigt imod enhver militarisering af EU.

Vores vision for en sikker verden indebærer ikke militære supermagter organiseret i forskellige regioner, men forudsætter en retfærdig international retsorden gennemtrumfet af et stærkt FN med en kraftfuld militær arm. Forskellen er, at FN’s militære styrke skal bruges i henhold til FN’s formål og til at forsvare menneskerettighederne. Regionale stormagters hær skal som oftest bruges til at sikre deres egen magt og deres egne økonomiske interesser.

Stol ikke på et nyt nationalt kompromis

Forhandlingerne om et nyt nationalt kompromis begynder inden længe. Til gengæld for nogle løfter fra Anders Fogh Rasmussen, skal kritiske partier støtte forfatningen. Det er naivt af SF og andre, hvis man sætter sig på statsministerens limpind.

Hvorfor skulle man som socialist eller borgerlig EU-kritiker stole på en statsminister, der vil gøre alt for at få sit ja i hus? Det første nationale kompromis havde ikke overstået modermælksalderen før det blev undsagt. Dengang havde man endda forhandlet med en socialdemokratisk statsminister. Hvordan vil situationen være, når forhandlingerne er sket med Fogh? Og uanset hvilket guld og hvor grønne skovene er, kan statsministeren love hvad han vil - forfatningen indeholder stadig det samme! Den store fejl ved de danske undtagelser er, at de kun handler om Danmarks stilling, men ikke giver yderligere muligheder for andre lande. Forfatningen er dårlig for hele EU – ikke bare Danmark. Er det ikke den sande internationalistiske måde at se på tingene?

Forfatningen udstikker en forkert kurs for Europa og Danmark. Derfor kan vi ikke bruge et nyt nationalt kompromis til noget. SFU anbefaler ikke at stole på Fogh når han vil købe sit ja.

Hvad er et Nej?

Et nej er ikke et ja til Nice eller nej til EU – det er et nej til forfatningstraktaten. SFU vil et andet EU, som bygger på rød/grønne værdier. Vi må afveje om forfatningen bringer EU tættere på vores mål.

Desværre er svaret nej. Hvis man som befolkning vil acceptere at få mindre at skulle have sagt, og i øvrigt går ind for ØMU og EU-militær – så skal man naturligvis stemme ja. Er man for et solidarisk og socialt Europa, med demokrati og åbenhed som omdrejningspunkt, bør man gå ind i kampen for et nej til traktaten. Både ved den danske folkeafstemning, og til den urafstemning i SF som venter om hjørnet.

SFU's organisation

Socialistisk Folkepartis Ungdom er Danmarks tredjestørste politiske ungdomsorganisation, med 23ØØ medlemmer organiseret i lokalafdelinger over hele landet. SFU’s landsledelse anbefaler enstemmigt danskerne at stemme nej til EU-forfatning. Besøg vores hjemmeside på www.sfu.dk hvor du finder mere info om vores politik og aktiviteter.