Skal det være kriminelt at kritisere EU-politik?

Udspil om straffe-harmonisering åbner for politiske processer i skjul af EU-patriotisme, advarer Dansk Retspolitisk Forening.
Af Staffan Dahllöf
17. oktober 2004

Fælles straf for overtrædelser mod EU-tiltag er et udspil sat på tryk i Kommissionens meddelelse om et flerårigt program for det retlige samarbejde. Programmet vil muligvis blive vedtaget af regeringscheferne på EU-topmødet i Bruxelles den 5.november.

I sit forslag skriver Kommissionen om fremtiden for EU's kontor for medlemslandenes anklagemyndigheder, Eurojust:

»Under domstolens kontrol bør Eurojust søge en strafferetlig løsning på overtrædelser, der udgør en trussel for EU's aktiviteter og politikker.«

Det har Dansk Retspolitisk forening reageret voldsomt på.

Foreningen skriver i et høringssvar at formuleringen giver minder om meningscensur og politiske processer, og at det vil kunne udlægges som et oplæg til at kriminalisere EU-modstand.

På europæisk niveau

»Måske overfortolker jeg. Kommissionen har muligvis mest tænkt på attentanter mod fælles EU-bygninger og lignende, men vi har jo tidligere set udvidende fortolkninger i antiterrorbestemmelser. Der er brug for opmærksomhed på misbrug af strafferetten for at fremme en EU-patriotisme,« siger foreningens formand, advokat Bjørn Elmquist, tidligere formand for Folketingets Retsudvalg.

NOTAT har spurgt i Kommissionen om hvilke slags overtrædelser men ønsker at straffe, og hvordan.

»Et specifikt område, hvor Eurojusts rolle kan udvikles, er inden for forbrydelser, som er specifikt relevante på europæisk niveau, f.eks. smugling af mennesker og narkotika, og bedrageri mod EU's budget,« svarer Chiara Adamo, koordinator på EU-kommissionens generaldirektorat for rets- og indenrigspolitik.

En bjørnetjeneste

Det vil sige at Kommissionen i første omgang tænker på traditionel kriminalitet, selv om formuleringen ”trussel for EU's aktiviteter og politikker” vil kunne fortolkes langt bredere.

Den slags mulige fortolkninger afviser Chiara Adamo at gå ind i:

»På dette tidspunkt har Kommissionen intet konkret forslag om at ændre Eurojusts mandat, vi er kun i en orienterende fase.«

Men Bjørn Elmquist mener at der skal reageres tidligt på forslag som bygger på forestillingen om EU som en statsdannelse:

»Nu tvivler jeg på at nogen med åbne øjne vil kriminalisere EU-modstand. Men uden grænser for EU-integrationen risikerer man at gøre den kriminalitetsbekæmpelse som alle har en interesse i, en bjørnetjeneste,« siger han.

»Høje ambitioner«

Chiara Adamo på Kommissionen understreger at hovedparten i programforslaget bygger på den foreslåede forfatning:

»Kommissionen forbereder ingen konkrete forslag i dag med forfatningstraktaten som retlig grund. Det vil vi ikke kunne gøre. Ikke desto mindre håber vi at det kommende Europæiske Råd (topmødet i november – red.) vil forsvare et højt ambitionsniveau på dette her område.«

Hvis forfatningen vedtages, vil det bliver nemmere at give anklagekontoret Eurojust og politikontoret Europol beføjelser til at træffe beslutninger, som direkte vedrører enkeltpersoner og virksomheder.

Det må de to organisationer ikke i dag.

Overstatslig politi

Ud over Dansk Retspolitisk forening melder også andre danske instanser ud om skepsis imod Kommissionens ambitioner.

Rigsadvokat Henning Fode mener at man hellere skulle koncentrerer sig om at gennemføre tidligere beslutninger end at søge nye tiltag med usikre virkninger gennemført. Rigspolitiet har lignende kritik.

Politifuldmægtigforeningen finder det uklart om tjenestemænd fra Europol selvstændigt skal kunne operere på dansk territorium i fremtiden.

Forandring af Europol til et overstatsligt agentur med ”virkeligt operationelle beføjelser” er et af Kommissionens klart udtalte mål.

Op på topmøde

Kommissionens program på det retlige område var til diskussion på sidste uges uformelle justitsministermøde i Holland. Her kom diskussionen til at blive præget af EU-lejre for flygtninge i Nordafrika, og om udveksling af personoplysninger mellem forskellige registre.

Det flerårige program står igen på dagsordenen når justitsministrene mødes den 25.oktober, og på efterårstopmødet mellem stats- og regeringscheferne den 4.-5. november.

Inden de to møder vil Folketingets Europaudvalg tage stilling til, hvad Danmark eventuelt skal mene.

Tre-dobling af udgifter til rets- og indenrigspolitik

De absolutte udgifter til landbrugsstøtten er lagt fast til og med 2013 som en følge af ”Hotelaftalen” fra oktober 2002.

Den politiske strid om, hvordan pengene skal bruges, kommer derfor til at handle om regionalstøtten, og om resterende områder på budgettet som ikke involverer landbruget.

Et enkelt område ser dog ud til at vokse, uanset budgettets totale størrelse er EU-tiltag på det retlige område; det helt nye udgiftsområde som

Kommissionen kalder »Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed«.

Den retlige union

Tilsvarende områder i dag omfatter det forholdsvis beskedne beløb 1,4 milliarder euro (godt 10 milliarder danske kroner) for 2004, hvoraf det rent retlige samarbejde tegner sig for cirka en tredjedel.

Men allerede i 2006 foreslår Kommissionen udgifter på 2,3 milliarder euro (17 milliarder DKK), stigende til 4,5 milliarder euro (34 milliarder DKK) i 2013.

Selv om det »kun« er tale om 3 procent af det totale budget i 2013 i Kommissionens udspil, er det tale om en tredobling af udgifterne på ni år.

Den foreslåede udgiftsstigning illustrerer at det retlige område er tænkt som det næste store politiske projekt i EU, ligesom den indre marked var det i 1980'erne og 1990'erne.

Med Kommissionens forslag på +50 procent vil der blive penge til lidt af hvert. Med ”stop nu”-kravet fra de seks nettobetalende medlemslande, vil man blive nødt til at skære i eksisterende aktiviteter, og prioritere mellem politiske ønsker.