Strid om udlevering til USA

Danmark og et flertal af EU-landene er villige til at efterkomme amerikanske krav om udlevering af mennesker til USA. Frankrig og Spanien er imod.
Af Staffan Dahllöf
20. juni 2004

Den planlagte aftale om retsligt samarbejde mellem EU og USA lægger op til, at EU-borgere skal kunne udleveres til USA for alle lovovertrædelser, hvor strafferammen er et års fængsel eller mere.

I den eksisterende bilaterale aftale mellem Danmark og USA fra 1972, kan udlevering kun komme på tale for en række bestemte lovovertrædelser.

Aftalen dækker også andre former af retsligt samarbejde over Atlanten, såsom regler for fælles efterforskningshold, og regler for udveksling af persondata.

Ifølge den britiske organisation og nyhedstjeneste Statewatch stiller USA krav om at have samme retslige stilling som EU-lande har i forhold til hinanden, når den fælles »europæiske« arrestordre træder i kraft.

Det er USA’s krav om at blive sidestillet med EU-landene, men uden at f.eks. have undertegnet den europæiske konvention om menneskerettigheder, som ifølge Statewatch har fået Frankrig og Spanien til at sige fra. På det seneste justitsministermøde i Bruxelles blev det derfor besluttet foreløbigt at stille forhandlingerne med USA i bero.

Danmark står bag

Jakob Scharf, kontorchef i Justitsministeriet i København, siger, at Statewatchs beskrivelse ikke passer, men han ønsker ikke at kommentere indholdet nærmere:

»Der er fundamentale forskelle mellem arrestordren og samarbejdsaftalen med USA. Samarbejdsaftalen er langt mindre vidtgående. Men hvad USA har forlangt, vil jeg ikke gå ind på. Der er tale om fortrolige diplomatiske forhandlinger,«siger han.

Ifølge Jakob Scharf har USA dog ikke stillet nye krav overfor EU, udover hvad man var enig om i det aftaleforslag, som blev fremlagt af justitsminister Lene Espersen i december, da Danmark havde formandskabet i Rådet.

Sagt på en anden måde, så står Danmark helt og fuldt bag det forslag, som Frankrig og Spanien nu blokerer i Rådet.

Folketingets Retsudvalg og Europaudvalget har tidligere fået orientering om sagen, men aftaleforslaget er ikke sendt til dansk høring. Det retslige forbehold er ikke relevant, da mandatet til EU’s formandskab om at føre forhandlinger med USA er givet med enstemmighed.

Forslaget ventes igen at komme op på Rådets dagsorden i maj eller eventuelt i juni.