Strukturstøtte og selskabsskat i skudlinien

De nye og økonomisk svage medlemslande giver virksomheder favorable skattevilkår. Så kan de ikke også få strukturstøtte, mener Frankrigs udenrigsminister
Af Ib Roslund
17. oktober 2004

Det er ikke 10 økonomisk stærke lande, EU blev udvidet med 1. maj. Bruttonationalproduktet pr. indbygger er kun halvt så stort som i de 15 andre medlemslande. Arbejdsløsheden er omkring dobbelt så stor. I de baltiske lande er levestandarden på omkring en tredjedel af niveauet i de gamle EU-lande.

Den økonomiske situation i de nye lande udgør en af de store udfordringer til langtidsbudgettet, som Kommissionen foreslår sat gradvist op frem til 2013.

Dette blev mødt med protester fra især Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Østrig, Sverige og Holland.

I en reaktion på protesterne udtalte den kommende formand for EU-kommissionen, JoséManuel Barroso, i slutningen af august til Financial Times Deutschland at »Vi begår en stor fejltagelse, hvis vi betragter penge, der er givet til nye medlemslande, som tabt«.

Den svenske finansminister Bosse Ringholm, som kalder Kommissionens budgetforslag »totalt urealistisk«, har givet indtryk af at der ikke er et modsætningsforhold mellem de seks protesterende lande og de nye medlemslande. »Selv om de (nye medlemslande, red.) forbereder sig på at modtage en masse støtte fra EU, så er de samtidigt interesseret i at give så små bidrag til EU som muligt.«

Knap 40 mio. nye fattige

Spørgsmålet er så, hvor meget støtte de vil få? Umiddelbart ser det ud til at de nye lande vil få en hel del støtte fra EU’s såkaldte strukturfonde, som tegner til at udgøre omkring en tredjedel af det samlede budget i perioden 2007-2013. I alt er der tale om 336 millioner euro.

Kommissionen har vurderet at 52 pct. af regionsstøtten vil gå til de nye lande, mens nogle regioner i de gamle lande ikke længere vil komme i betragtning. Størstedelen af støtten går til de fattigste områder, hvor indtægten er under 75 pct. af gennemsnittet af EU's bruttonationalprodukt. Og i de nye lande er det kun Cypern, regionerne omkring Prag og Budapest og dele af Slovakiet der ligger over 75 pct. grænsen. Antallet af EU-borgere med indtægt på under 75 pct. steg således fra 84 millioner til 123 millioner 1. maj.

Men hvor let vil de nye lande få adgang til strukturfondene?

Lav skat – ingen støtte

For at tiltrække virksomheder og kapital har de nye medlemslande til gengæld meget favorable forhold med hensyn til selskabsskat. I Polen er den på 19 pct., i Letland, Litauen og Cypern ligger den på 15 pct. og i nogle tilfælde er selskabsskatten helt nede på 0 pct. i Estland.

Det vækker utilfredshed i bl.a. Frankrig og Tyskland, hvor selskabsskatten er på 35-40 pct. Derfor kæder især Frankrig langtidsbudgettet sammen med ønsket om et fælles minimumsniveau for selskabsskat i EU.

»I Europa kan man ikke tillade at nogle lande siger »vi er rige nok til at sætte vores selskabsskat ned« - så langt ned som til nul i nogle tilfælde - og samtidig beder de landene i det gamle Europa om at betale strukturstøtte til deres regioner» har Frankrigs finansminister Nicolas Sarkozy udtalt.

»Jeg vil foreslå at nye medlemslande, hvis skatteniveau er lavere end EU's gennemsnit, ikke længere kommer i betragtning til at modtage regionsstøtte fra strukturfondene.»

Østrig har skåret selskabsskatten ned fra 34 til 21 procent.

Kilder: EUobserver.com, EU-kommissionen m.m.

Ikke guld og grønne skove

Den 1. maj 2004 blev ti nye lande medlemmer af EU: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. De nye medlemslande er økonomisk set små lande i forhold til de gamle medlemmer. Mens de 75 millioner nye indbyggere i EU betyder en befolkningstilvækst på 25 pct., udgør de nye landes BNP kun ca. 6 pct. af euroområdets BNP.

Ikke desto mindre forpligter de nye lande sig med medlemskabet til at stræbe mod Unionens fælles mål, heriblandt opnåelsen af en politisk, økonomisk og monetær union (ØMU) med indførelse af euroen som fælles møntfod. Cypern, Estland, Lituaen og Slovenien går efter at indgå i eurozonen i 2007.

Kvart støtte til bønder

I forbindelse med folkeafstemningerne om medlemskab i de nu nye EU-lande blev vælgerne lovet økonomisk velstand, jobs og meget andet godt. Men alene tilpasningen til ØMU’ens krav til de nationale budgetter har medført betydelige besparelser indenfor den offentlige sektor i de nye lande.

Da aftalerne faldt på plads i København december 2002 om udvidelsen af EU med de 10 nye medlemslande, så fik de nye ikke engang samme vilkår som de gamle.

En af de mest markante forskelle var, at landmænd i de nye lande kun vil få en fjerdedel af den støtte, som landmænd i de gamle lande får. I mange af de nye lande fik masser af landmænd således udsigt til ulige konkurrencevilkår og arbejdsløshed, da udvidelsen blev en realitet.

Ved topmødet i København slog budgetkommissær Michaele Schreyer fast, at der ikke var noget grundlag for rygter om, at EU's budget ville blive sprængt. Hun forklarede dengang, at de 10 nye lande godt nok ville få i alt 25,1 milliarder euro i 2004-2006, men samtidig skulle de betale 14,7 milliarder euro til EU. Udvidelsen ville koste hver borger i det gamle EU ni euro om året.

Til gengæld har virksomheder i de gamle EU-lande bedre muligheder for at flytte produktionen til de nye landes billigere og ledige arbejdskraft samt mere favorable vilkår.

Budgetdamen fra Litauen

Ny kommissær. Dalia Grybauskaite er tidligere finansminister og forhandlingsleder for indmeldelse

Det tegner til at EU-kommissionens frontfigur i forhandlingerne om budgettet 2007-2014 bliver fra et af unionens nye og økonomisk svagere lande. Det drejer sig om den 48-årige Dalia Grybauskaite, som er uddannet indenfor økonomi og udenrigspolitik i såvel Moskva og Leningrad som i Washington. Hun kommer fra en post som finansminister i Litauen.

Hun har bl.a. også været stedfortrædende chef for den litauiske forhandlingsdelegation om indmeldelse i EU.

Da kandidaten til posten som budgetkommissær var til høring i parlamentet, gav hun udtryk for at hun så et behov for større fleksibilitet i brugen af EU’s fonde. Hun mente at nogle af prioriteterne i det nuværende budget er forældet. Hun sagde at EU’s budget skal støtte den økonomiske og sociale fremgang i EU, og at visse reformer er nødvendige for at få opfyldt EU's Lissabon-protokol.

Grybauskaite understregede at det skal være nemmere at omfordele penge, så udviklingen ikke begrænses af at nogle områder konstant rammer deres økonomiske loft.