NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den svenske regering og rigsdag fører sig frem i regeringskonferencen med højere råben og langt større armbevægelser end den danske regering og Folketinget.
På flere centrale områder kommer der svenske protester imod den foreslåede EU-forfatning fra Sverige:
Rigsdagen kræver således, at artiklen om EU-rettens forrang (I-10.1) ikke skal stå for sig selv, sådan som det er tilfældet i det foreløbige forslag. Forrangsartiklen skal derfor redigeres sammen med artiklen om respekt for medlemsstaternes nationale identitet (I-5.1) og artiklen om medlemslandenes forfatningsmæssige traditioner (I -7.3).
På den måde vil man fra svensk side markere, at EU kun har den kompetence, som medlemslandene er gået med til.
Den mulighed har til gengæld den danske regering ingen større problemer ved, forklarede udenrigsminister Per Stig Møller forud for det forrige forhandlermøde i regeringskonferencen.
Et tredje svensk standpunkt er, at Rigsdagen tager afstand fra en fast EU-formand (præsident) i stedet for den nuværende rotationsorden, hvor de forskellige medlemslande har formandsposten et halvt år ad gangen.
På dette område indebærer Rigsdagens vedtagelse i sidste uge en næse til regeringen og statsminister Göran Persson, som er gået ind for præsidentordningen uden at have et klart mandat.
Det skal således skrives klart, at ligestilling skal forstås som ligestilling mellem kvinder og mænd.
Hvert land skal have en kommissær med fuld stemmeret.
Parlamentet skal holde op med at flytte mellem Bruxelles og Strasbourg.
Rigsdagsmedlemmerne siger endvidere nej til et militært samarbejde, som indeholder gensidige forsvarsgarantier på samme måde, som NATO gør
Endelig kræver de ret til at man kan sympatistrejke over landegrænserne.
Kritikken af det foreløbige forfatningsforslag er på den måde ganske gratis. Selv om samtlige svenske synspunkter skulle blive afvist, tyder intet på, at det EU-venlige flertal i Rigsdagen vil stemme nej, når det kommer til stykker.
Men ifølge en meningsmåling lavet for det EU-kritiske Miljøpartiet De Grønne vil 41 procent af svenskerne i dag stemme nej.
Miljøpartiet indleder nu en underskriftsindsamling til støtte for kravet om en svensk folkeafstemning om den forventede forfatning.