NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
De danske regler forbyder næsten fuldstændig brug af de tre drivhusgasser HFC, PFC og SF6 efter år 2006. Stofferne er langt værre for klimaet end de CO2-udslip, som også er en del af den såkaldte Kyoto-aftale om at begrænse drivhus-effekten.
Her hjalp ingen Connie-effekt, idet den danske minister kun rådede over 7 stemmer ud af ministrenes i alt 345 stemmer. Kun den østrigske miljøminister kunne med sine 10 stemmers vægt bakke op om at de danske regler burde stå ved magt, idet 0strig også har indført skrappere regler på området.
»Gram har investeret et tocifret millionbeløb for at leve op til de danske regler. Generelt i branchen er der tale om rigtig mange millioner kr. Det er dybt forkasteligt, at man kan nedstemme de regler, der allerede er vedtaget,« siger adm. direktør i Gram Peter R. Laugesen til Jyllands-Posten.
Både miljøminister Connie Hedegaard (K) og formanden for Folketingets Miljøudvalg, Eyvind Vesselbo (V) erklærede efterfølgende at sagen var oplagt til afprøve miljøgarantien, garantien for at man har ret til at have bedre regler.