NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Socialdemokrater og atter socialdemokrater, plus nogle borgerlige unionstilhængere. Sådan kan dækningen af EU-valget sammenfattes i en optælling, som Notat har foretaget af hvem, der udtaler sig om EU-valget for Danmarks Radios kameraer.
Undersøgelsen omfatter perioden fra 24.maj, hvor TV-avisen startede dækningen med indslag om statsministerens rundtur med Venstre-kandidaterne, til og med tirsdag den 8.juni.
Undersøgelsen omfatter ikke DR's krydsild-programmer, men alene de mest sete TV-aviser kl. 18.30 og kl. 21.
Socialdemokrater sendes oftere end alle andre i DR's TV-aviser. Hele 38 pct. af TV-avisens interviews om EU-valget er foretaget med socialdemokrater. På andenpladsen kommer Venstre-folk med 25 pct af interviewene, og herefter følger dækning af konservative og radikale politikere med hver 13 pct. af interviewene i TV-Avisen.
Grundlovsdag den 5. juni blev der således ca. 30 sekunder til hver af bevægelsernes Ole Krarup og Jens-Peter Bonde samt til Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.
Dagen efter sendtes et indslag fra Jens-Peter Bondes 25 års jubilæums reception. Hertil kommer et enkelt indslag, hvor JuniBevægelsens Bent Hindrup Andersen talte som repræsentant for Dyrenes Beskyttelse.
Disse indslag udgør 10 pct af antallet af interviews om EU-valget. Med andre ord er 90 procent af de politikere, som bliver interviewet i TV-avisen, fuldstændig enige på en af EU-valgets vigtigste skillelinier, nemlig holdningen til EU's fremtid, hvor de alle anbefaler et ja til den foreslåede EU-forfatning.
Hele dokumentationen for Notats undersøgelse kan findes på www.notat.dk.
Der skal ikke mere end 5 minutters kursus på Journalisthøjskolen til at finde ud af at EU-valgkampen har tre fløje i modsætning til en folketingsvalgkamps to fløje. Ved sidstnævnte kæmper – sagt i grov mediekarikatur – de røde mod de blå, mens der til EU-valget er den tredje fløj af unionsmodstandere. Hvor svært kan det være at opfatte dette og lade det indgå i sin dækning?
Det kan åbenlyst ikke lade sig gøre i TV-avisens dækning af EU-valgkampen. Selv hvis man bringer en ekspert, kan man være næsten sikker på at eksperten betales af enten interesseorganisationen Dansk Industri eller af forskningsinstituttet DIIS, som i lighed med dets forgænger, DUPI, aldrig bringer én linie, der er i konflikt med regeringens EU-politik.
Det minder om TV-aviserne i det hedengangne DDR. Enhver nyhed, som kunne være kritisk over for magthaverne, blev med hård hånd luget ud. Kun folk, der var købt, betalt, afhængig af, eller på anden måde positiv over for selve systemet, kunne komme på skærmen. Virkelighedsopfattelsen var den at dissidenter ikke bragtes, idet de ikke fandtes.
Så enøjet KAN en privatejet avis i Danmark faktisk godt tillade sig at optræde, selv om ingen kunne finde på det. En offentlig ejet public service station, som den EU-kritiske halvdel af befolkningen også betaler til, bør derimod ikke være så groft enøjet. Og så har vi endnu ikke nævnt TV 2. Dér er ingen enøjethed – for stationen blæser på sine public service-forpligtelser og leverer en historisk bundskraber af en valgdækning, der stort set er ikke eksisterende.