Tysk lov står øverst

Europarådets menneskerettigheder er vejledende for tyske domstole, men heller ikke mere. Tysk grundlov rangerer højest.
Af Staffan Dahllöf
10. november 2004

Den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe har gjort endnu en markering imod overnationale europæiske domstole.

I en sag om en ugift fars samkvemsret med sin søn siger domstolen at der skal tages hensyn til Den Europæiske Menneskeretskonvention, i det her tilfælde til artikel 8 om retten til familieliv.

At der skal tages hensyn, betyder dog ikke at Menneskeretsdomstolen i Strasbourg har det sidste ord.

Være til hjælp

Ifølge afgørelsen, som faldt den 19 oktober, har Tyskland som nation forpligtelser over for de internationale konventioner, landet har skrevet under på.

Men i retssager står ofte modsatrettede interesser på spil. Så skal de tyske domstole veje de forskellige interesser sammen. Her vil ECHR (Den Europæiske Menneskeretskonvention) være til hjælp for fortolkningen af en sag, men ikke have det afgørende sidste ord.

Det har den tyske grundlov.

Grundloven højest

At Europarådets konvention ikke står over tysk grundlov ligger på linje med hvad Karlsruhe-domstolen udtalte for elleve år siden i sin så kaldte Maastricht-dom.

I Maastricht-dommen fra 1993 slog domstolen fast at EU ikke har ret til at give sig selv ny beføjelser (”kompetenz-kompetenz”), men kun har de beføjelser som man har fået af medlemslandene. I sidste ende vil tysk grundlov stå over EU-retten, og så længe det er sådan, er Tyskland en selvstændig stat (så længe, So Lange på tysk, derfor også kaldet "So Lange"-dommen).

Det fandt også den danske Højesteret frem til for dansk vedkommende fem år senere, om end i lidt indpakket form.