Ud efter 34 år bag kulissen

Han har taget hele turen fra 1972-diskussionen om flæskepriser, over opstillingen af JuniBevægelsen, til dette års vælgermangel-ramte valg til EU-parlamentet. Nu lokker/truer tiden uden den daglige dosis EU-tal og dokumenter.
Af Erling Böttcher
22. november 2004

Nu er han fyret, og i første omgang med udsigt til arbejdsløshed, og derefter på efterløn. 60-årige Hans Kloster var en af de mange ansatte som faldt for JuniBevægelsens drastiske tilpasning af staben til at passe til kun 1 medlem af EU-parlamentet. Kloster var dog mere end blot ansat. Han var en institution med den tyngde det giver at have været bag kulissen hver dag i først EF- siden EU-modstanden, siden han som 26-årig nyuddannet agronom blev hentet ind som sekretær i DKP's folketingsgruppe i 1970.

Utallige mennesker har derfor stiftet bekendtskab med Kloster, som storleverandør af fakta og argumenter.

Selv om Kloster de første 20 år arbejdede for kommunisterne, var det EU der fyldte arbejdet.

»Det var jo det, vi diskuterede dengang: Smør- og flæskepriser,« siger Hans Kloster.

Senere blev det til 4 år i Folkebevægelsen mod EF, og herefter 10 år i JuniBevægelsen.

Afsked med DKP

I DKP blev man ikke ansat fra gaden, og Kloster var da også engageret DKU'er. Ikke et oplagt valg i 1958 for en landmandssøn fra Lemvig i Vestjylland. Inspirationen kom fra naboen, som var kommunist, og fra de mange radio-udsendelser om opsendelsen af Sputnik-raketterne.

»Dengang var forholdene på landet også virkeligt fattige, og folk fandt sig i alt for meget. Så der var nok at gøre med at fortælle folk at de ikke skulle finde sig i hvad som helst.«

»Hver fredag stod jeg på torvet i Lemvig og solgte godt af DKU's blad "Fremad". Ovre i København kunne de ikke forstå, hvorfor jeg skulle have så mange eksemplarer. Men forklaringen var nok, at mange dengang ikke turde få et abonnement hjem i deres egen postkasse,« husker Kloster.

Sammen med så mange andre forlod Kloster partiet ved splittelsen i slutningen af 80'ene, efter årelange personlige modsætninger, og med jerntæppets fald, også politiske modsætninger:

»Jeg støttede den nye formand Ole Sohn, og var den, der sammen med ham, forhandlede om oprettelsen af Enhedslisten.«

Super-aktivisten

I 1990 blev Kloster ansat som sekretær for Jens-Peter Bonde, hvorfra han kom med over som ansat i JuniBevægelsen, da den blev valgt ind i EU-parlamentet første gang i 1994.

Inden da havde Kloster vist at der bag de akademiske studier af EU-tal gemmer sig en super-aktivist. Det fik JuniBevægelsen gavn af, da medlemmerne efter forargelsen over nr.2 folkeafstemning om Maastricht-traktaten besluttede at samle underskrifter for at kunne stille op til EU-parlamentet.

Sammen med en anden super-aktivist, Ebbe Nielsen, stod Kloster på gaden i dage-, uge- og månedsvis, så JuniBevægelsen kan takke dem for hovedparten af de 65.000 underskrifter, som var nødvendige for at kunne stille op.

»Det var en fornøjelse, især i begyndelsen, hvor vi havde stor sympati,« husker aktivisten Kloster.

Kritik af JuniBevægelsen

På falderebet har Hans Kloster udarbejdet og udgivet et hæfte med titlen "Unionsmodstand ved en korsvej - på kant med JuniBevægelsen".

Hæftet er dels et bidrag til unionsmodstandens historie, dels - som titlen antyder - et kritisk spark til den gamle arbejdsgiver. Men det er kærligt ment, siger Kloster:

»Jeg synes faktisk at JuniBevægelsen og Jens-Peter Bonde har gjort det så godt som det overhovedet kan gøres i forhold til traktaterne og folkeafstemningerne. Men det er i perioderne derimellem at man taber terræn«.

»JuniBevægelsen er faldet tilbage til Folkebevægelsens holdninger - man kritiserer alt hvad der kommer fra EU, og konkurrerer om at være negative. JuniBevægelsen har forsøgt at komme ud af det, men det går ikke op for vælgerne.«

»Mit eneste budskab er sådan set at JuniBevægelsen skal være bredere. Vi skal have den borgerlige fløj med også. Det vil vi tabe nogle ældre medlemmer på - men det er der ikke noget at gøre ved. Jeg synes ikke man skal låse sig fast på en enstrenget venstreorienteret dagsorden.«

»Jeg syntes at der har været for lidt plads til at diskutere og for lidt plads til de borgerlige. Vi taber de borgerlige på spørgsmål, som ikke burde betyde noget. Og så bliver der for lidt overskud til at udvikle bevægelsen.«

Sten og atter sten

Nu er Hans fyret efter valgnederlaget i JuniBevægelsen.

»Hvordan det føles? Det føles slet ikke endnu, det har jeg ikke haft tid til – jeg har da heldigvis min aktive fritidsinteresse,« siger Kloster, der er næstformand i Københavns amatørgeologiske forening og ivrig stensamler.

En interesse, som har bragt ham til blandt andet Grønland, Brasilien, Storbritannien, og rundt i Danmark og 0steuropa.

EU og JuniBevægelsen kan han nok ikke lade være med at interessere sig for, men det bliver på de indre linier: »Jeg føler ingen trang til at skrive et hav af læserbreve og den slags,« siger Kloster efter 34 år med EU på skrivebordet hver dag.