NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
De fleste af stramningerne på udlændingeområdet, som VK-regeringen fik indført fra den 1. juli, ser ud til at blive upåvirket af kommende fælles EU-regler om familiesammenføring.
Men den ny udlændinge-grænse på syv år kan komme for skud, hvis man – som regeringen ønsker det – afskaffer det retslige forbehold
I det direktivforslag om familiesammenføring, som EU-landene forhandler om, hedder det, at ægtefælle, samlever eller myndigt barn til en flygtning eller indvandrer skal have ret til en egen opholdstilladelse efter senest fem år i landet.
Ifølge dansk lov skal der gå mindst syv år inden, en udlænding kan få fast opholdstilladelse. Der skal i øvrigt også gå syv år, inden udlændinge får ret til offentlige ydelser på samme niveau som danskere.
»På det her område er der mange forskellige bud på tidsgrænser. Nu afventer forhandlingen udgangen af det tyske valg. Det er derfor vanskeligt at kommentere på i øjeblikket,« siger Thomas Harder Rasmussen, pressesekretær i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
Men han gør opmærksom på, at udlændinge i Danmark på visse betingelser kan ansøge om fast opholdstilladelse efter fem år – på trods af syvårsgrænsen.
»Man kan derfor forestille sig en parallelaftale mellem Danmark og EU, hvor der henvises til de betingelser,« siger Thomas Harder Rasmussen.
Der ser heller ikke ud til at være nogen overdrevet flygtningeliberal stemning ved bordet, at dømme efter ændringsforslag og reservationer.
Flest reservationer kommer fra Østrig (13), Tyskland (12) og Grækenland (10). Østrig vil blandt andet stille krav om helbredsattest og sprogkundskaber.
Kravet at kunne tysk skal også gælde dem, som ønsker at forenes med et familiemedlem i Østrig. Tyskland vil blandt andet fjerne en henvisning i direktivet til FN's Børnekonvention.
Det retslige forbehold indebærer, at Danmark kun omfattes af direktivet, hvis der laves en særlig aftale med EU. Forbeholdet forhindrer dog ikke Danmark i at lede forhandlingerne som formandsland.
Direktivforslaget om familiesammenføring skal ifølge formandskabets mødeplan behandles af justits- og indenrigsministrene i november.
Kommissionen fik besked på at arbejde videre med en plan for udsendelse af afviste asylansøgere.
Der kan blive tale om at sende de afviste tilbage med fælles charterfly, et forslag som Frankrig har rejst i Ministerrådets arbejdsgrupper, og som uformelt bliver kaldt »Return Airways«.
»Det er vi ganske positive overfor,« sagde mødets formand, integrationsminister Bertel Haarder.
Set med Kommissionens øjne kan et sådant initiativ fungere som et første trin, flere kan følge efter.
»Hvis vi starter her, så vil andre mekanismer træde til. Der vil for eksempel automatisk opstå et behov for at harmonisere politikken overfor modtagerlandene. På den måde vil vi komme til at inddrage kommissærerne Patten og Nielson,« sagde en embedsmand fra Kommissionen.
Kommissær Chris Patten har ansvar for EU's udenrigsrelationer og Poul Nielson for EU's bistandspolitik.
De konkrete eksempler blev dog ikke diskuteret på mødet.
Men Kommissionen skal arbejde videre på et forslag om fælles regler for, hvem der skal kunne søge om asyl. Integrationsminister Bertel Haarder tror, at Ministerrådet vil kunne beslutte sagen allerede i år:
»Topmødet i Sevilla satte en tidsgrænse for en flygtningedefinition i den græske formanskabsperiode (foråret 2003 – red). Jeg tror, vi kan nå det i den danske. Det vil jeg i hvert fald efterstræbe, at vi gør,« sagde han.
En definition af flygtninge er blevet kaldt for den søm, som en fælles asyl- og indvandringspolitik skal hænges op på i EU.
Men enighed kan også opstå ved at fastslå, hvad man gør ved dem, der ikke skal omfattes af den fælles definition. Det konkrete forslag kan således bane vejen for at integrere nye politikområder i EU.