ARTIKLER


Vestens hykleri

Reelt interesserer de rige landes ledere sig ikke for udviklingspolitik. Dommen er hård, hvis du spørger Ole Mølgaard Andersen. NOTAT har talt med forfatteren til bogen »Farvel til fattigdommen?«
Af Bettina Berg
28. juli 2004

»Mine forventninger er ikke overvældende store«. Så kort kan det siges, når spørgsmålet gælder verdenstopmødet for bæredygtig udvikling i Johannesborg i slutningen af denne måned.

Ordene kommer fra Ole Mølgaard Andersen. Han er forfatter til bogen »Farvel til fattigdommen? Om forholdet mellem i- og u-lande«, som udkom i foråret. Og Ole Mølgaard Andersen ved, hvad han taler om. Han er tidligere toprådgiver i Udenrigsministeriets sydgruppe – Danida, hvor han arbejdede i 25 år. Desuden har han i to perioder boet og arbejdet i Tanzania, blandt andet som chef for det danske bistandsprogram i landet.

Hvorfor har du ikke store forventninger?

»De forberedende møder til topmødet har været meget skuffende – mødet på Bali i juni brød jo reelt sammen. Desuden synes jeg at i-landene – og det er ikke bare Europa men også Japan og især USA – svigter deres løfter. Løftet om hjælp til halvering af verdensfattigdommen inden 2015 og til sociale forbedringer i u-landene er jo ikke kommet meget længere siden det blev kanoniseret på FNs Milliniumtopmøde i New York i 2000. «

Har målene været sat for højt?

"Det er ok at have høje mål, men det er utroværdigt, hvis man ikke gør en reel indsats for at nå dem. Det er mere end 30 år siden, at ilandene i FN lovede at ville yde 0.7 procent af deres nationalindkomst i udviklingsbistand til verdens fattige lande "as soon as possible". Løftet er gentaget utallige gange siden, men i dag er de rige lande længere fra målet end nogensinde, med undtagelse af de skandinaviske lande og Holland.

EU's stabilitetspakt

I 1990erne skar de fleste lande, modsat Danmark, kraftigt i deres i forvejen beskedne bistand. For en række EU-landes regeringer var årsagen, udtalt eller uudtalt, blandt andet Maarstricht traktatens stabilitetskrav, som pålagde dem budgetbegrænsninger.

På EU-topmødet i Gøteborg forrige sommer blev der lagt op til, at EU ved Johannesburgmødet i år skulle indgå i en pagt mellem i- og ulande. Ilandene skulle forpligte sig til at opfylde FNmålsætningen mod at ulandene blandt andet levede op til en række af de miljøkrav, som blev aftalt under og efter Rio i 1992. Ved EU topmødet i Laeken sidste efterår enedes regeringerne dog om kun umiddelbart at ville forpligte sig til en total EU bistand i Johannesburg på lidt mere end halvdelen af FN målsætningen. Og forud for Barcelonamødet i foråret var blandt andre tyskerne ved at springe fra, fordi Tyskland nu var kommet i vanskeligheder med overholdelse af deres EU budgetforpligtelser. Det var nu kun fordi kansler Schröder greb personligt ind, at aftalen blev til noget.

Det står stjerneklart, at de udviklingsmålsætninger for år 2015, som man enedes om for et par år siden i FN, ikke kan nås med så lavt et niveau for udviklingsbistanden. Det må siges at være en skandale, at det lige netop er de samme store rige lande, som arbejdede mest energisk for at få opstillet disse mål i FN, som nu ikke vil ofre det nødvendige for at nå i nærheden af målene."

Korruptionens hjælpere

Hvad skulle der til for at nå disse mål udover en væsentligt højere udviklingsbistand?

»aturligvis er det også en forudsætning, at ulandene fører en fattigdomsbekæmpende udviklingspolitik, heriblandt også bekender sig til et af tidens mantra, »good governance. Dette mantra vil gentag igen og igen i Johannesburg af de vestlige landes regeringer, der af gode grunde vil bruge megen tid på at tale om u-landenes forpligtelser.

Blandt andet vil der blive talt meget om bekæmpelse af korruption i u-landene, men nok ikke nævnt, at den store korruption i u-landene alt overvejende har forudsat medvirken fra regeringer i i-landene, blandt andet i EU, af virksomheder i i-landene og af store banker i vore lande, som har sørget for hvidvaskningen af de korrumperede formuer.

Hvad er det største problem for udviklingsbistanden?

"Det er måske, at det kun er meget få stats- eller regeringschefer i i-landene, der reelt interesserer sig for den tredje verdens problemer. De har måske en udviklingsminister, der er seriøst optaget af fattigdomsproblemerne i u-landene – som vi senest har set det i Storbritannien, hvor udviklingsministeren Claire Short for nyligt angreb EU kommissionen for ikke at føre fattigdomsbekæmpende udviklingspolitik. Men problemet i Storbritannien som i så mange andre i-lande, er bare, at den velmenende Claire Shorts chef, Tony Blair, har en anden dagsorden, og når EU kommissionen bruger udviklingsbistanden til egen fordel, så er det absolut ikke med britisk sanktionering."

Økonomisk sikkerhedsråd i stedet for hykleri

"Som den nu afdøde svenske udviklingsøkonom og nobelprismodtager Gunnar Myrdal sagde allerede i 1972 »I de vestlige udviklede lande finder vi en atmosfære af uærlighed og endog hykleri i diskussionen om deres forhold til underudviklede lande«. På det punkt mener jeg ikke at der er noget der har ændret sig."

Hvad er dit råd til politikerne på Johannesborg mødet?

"Mit råd til det danske formandskab vil være at sørge for, at EU-landene forpligter sig til mindst det, man allerede har aftalt inden for EU. Der skal reelle tidsplaner på bordet. Dernæst vil jeg foreslå, at det danske EU-formandsskab sørger for at få sat et forslag på dagsordenen om oprettelse af et 0konomisk og Socialt sikkerhedsråd i FN regi. Ideen er støttet af den franske præsident og den tyske regering. Ideen med et sådant råd er blandt andet at sikre, at vigtige vedtagelser på globale møder som det forestående i Johannesburg også bliver gennemført som aftalt. Det kræver løbende deltagelse på allerhøjeste regeringsniveau. Der er alt for mange fortilfælde af, at det ikke sker, eller kun sker i beskedent omfang. Det vil være dybt tragisk for den globale udvikling med stadig voksende grænseoverskridende problemer, hvis de store globale problemer ikke vil kunne angribes effektivt, bare fordi der ikke er skabt de nødvendige og tidssvarende globale institutioner til at sørge for, at det sker."