NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Siden den 1. januar 1973 har man kun kunnet erhverve en dansk landbrugsejendom, hvis man enten valgte at bo i den eller boede på et andet landbrug.
Reglen blev gennemført af frygt for, at der skulle ske en affolkning af landdistrikterne, fordi stadig flere gårde blev drevet af folk, der boede i byerne eller måske helt uden for Danmarks grænser.
Reglen har indtil nu begrænset opkøbet af danske landbrug til ferieformål. Men nu søger en tysk statsborger at få reglen ændret. Han vil ikke finde sig i, at han får bøder, fordi han har købt en ejendom på tre hektar og ikke har bosat sig på den.
Alle ejendomme på over to hektar betragtes i dag formelt som landbrug.
Tyskeren har nu klaget til EF-Domstolen, og hans advokat, Klaus Berning, vil fremføre den påstand, at ejendommen er for lille til, at man kan leve af den.
Påstanden er problematisk, for det er uhyre svært at bruge en ejendoms areal som udtryk for, at man kan leve af den.
Hvis tyskeren får medhold ved EF-Domstolen, vil dommen kunne bruges på tusinder af andre ejendomme, og det vil reelt udhule bopælskravet helt.