NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Ifølge Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT) har op imod 4.000 arbejdere fra de nye medlemslande i Østeuropa arbejdet ulovligt på danske byggepladser siden EU-udvidelsen, skriver Jyllands-Posten 24.4.2005.
Kartellet har i løbet af året registreret 177 sager med i alt 710 østeuropæiske arbejdere, som af de lokale fagforeninger er meldt til politiet. Men man skønner, at antallet er langt højere, blandt andet fordi politiet ikke foretager så meget, at det for alvor virker afskrækkende.
60 procent af arbejderne kommer fra Polen, mens de fleste af resten kommer fra de baltiske lande, først og fremmest Litauen.
Politiet i Lyngby har søgt at standse det ulovlige arbejde ved at sætte en 24 timers frist for dokumentation af, at papirerne for både arbejdsgivere og arbejdere er i orden
Denne praksis er imidlertid standset af statsadvokaten for Sjælland, der siger, at den ikke er i overensstemmelse med retsplejeloven