NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Også regeringspartierne er begyndt at lugte lunten.
På et pressemøde i Bruxelles i tirsdags sagde udenrigsminister Per Stig Møller følge LO’s NET-redaktion:
– Det skal jo ikke være sådan at det får arbejdsmarkedet til at bryde sammen. Hvis folk føler at det er deres job, der ryger, så er der problemer.
Og dagen derpå fortalte Berlingske Tidende at statsminister Anders Fogh Rasmussen havde meldt ud med kritik af direktivforslaget på et hovedbestyrelsesmøde i Venstre i starten af året.
Hver for sig er det ikke rigtigt noget nyt i de forskellige udtalelser.
Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen som er den ansvarlige i regeringen for den danske holdning til forslaget, har gentagne gange sagt at der vil blive taget hensyn til den kritik som fagbevægelsen har rejst.
Fra Socialdemokraterne kom Poul Nyrup Rasmussen på bane op til valget til EU-parlamentet i juni sidste år:
»Det bør ikke rokkes ved det forhold at arbejde, der udføres i Danmark, skal foregå efter danske regler, under kontrol af danske myndigheder og af de danske parter på arbejdsmarkedet,« erklærede han efter at NOTAT havde rykket for hans og partiets holdning en lille måneds tid.
Det får Berlingske Tidende til at skrive at regeringen nu ”vender på en tallerken”, selv om den påstand kan blive lidt vanskelig at dokumentere, og selv om en kommende forfatning rent juridisk ikke får betydning for EU-lovgivningen her og nu.
Forslaget til Servicedirektiv er i sagens natur baseret på den gældende traktat, og vil være en varm kartoffel uanset om forfatningen bliver vedtaget eller ej.
Men det som direktivforslaget lægger op til; at tjenesteydelser skal kunne handles over grænserne på samme måde som varer, vil med forfatningen både blive skåret ud i pap og støbt i beton:
• Artikel III-144 forbyder restriktioner der forhindrer fri udveksling af tjenesteydelser.
• Artikel III-147 fastslår at liberaliseringer af tjenesteydelser skal gennemføres hvor det kan påvirke produktionsomkostninger og handel.
• Artikel III-148 forpligtiger medlemslandene til at gennemføre liberaliseringer i videre udstrækning end reguleret af artikel III-147, hvis de kan.
De tre ”servicedirektiv-artikler” i forfatningen er i og for sig ikke nogle nye opfindelser. De findes i forvejen, med de samme formuleringer i den gældende traktat.
Direktivforslaget vil kunne vedtages bare der kan etableres det fornødne flertal i Ministerrådet.
Men politisk har forslaget til Servicedirektiv sat fokus på at EU-samarbejdet ikke kun drejer sig om at skabe rammer for politisk samarbejde, men om at en speciel (nyliberal) politik skal være forfatningsmæssig grund for samarbejdet.
Det er derfor den franske og tyske regering vender sig mod Servicedirektivet, den franske regering af angst for et nej til EU-forfatningen i maj, den tyske regering fordi arbejdsløshed og løndumping er blevet til temaer i delstatsvalg.
Men Servicedirektivet og tilsvarende artikler i forfatningen kan også komme til at underminere den danske udlændingepolitik, og det er ‚n af regeringens mærkesager.
Desuden har statsminister Anders Fogh Rasmussen gjort sig stor umage for at få SF med på ja-vognen.
Regeringen har derfor en meget stor interesse i at få drejet EU-debatten væk fra polske bygningsarbejdere i København og litauiske landbrugsmedhjælpere i Jylland, enten de er ansatte af regeringsmedlemmernes egne familier eller ej.
Nationale eksperter fra EU’s medlemslande var kaldt til forhandlingsmøde i Ministerrådets arbejdsgruppe om forslaget så sent som sidste fredag den 18 marts.
Syv udvalg i Parlamentet arbejder med deres kommentarer til det aktuelle forslag.
Endvidere er servicedirektivet udtrykkeligt nævnt i det foreløbige udkast til konklusioner fra næste uges topmøde i Bruxelles.
Men der har været udtalelser fra den ansvarlige kommissær Charlie McCreevy og kommissionsformanden Jos‚ Manuel Barroso, som er blevet fortolket, som om Kommissionen står til retræte.
»Forslaget som det ser ud, er ikke egnet til at flyve, jeg vil ikke fremlægge noget som tillader social dumpning,” sagde McCreevy i EU-parlamentet den 9. marts.
Men det eneste konkrete tilsagn fra Kommissionen hidtil er at man vil fjerne sundhedsydelser og offentlige skattefinansierede ydelser fra forslaget.
Om arbejdsret, social dumping, og oprindelseslandsprincippet er beskeden at det må vi kikke nærmer på.
»Min besked om at vi er parate til at møde ægte bekymringer om følgerne af oprindelseslandsprincippet, indebærer ikke at vi agter at opgive det princip. Forskellene på serviceydelser medfører at det vil være helt ugørligt at lovgive for hver enkelt ydelse. På den samme måde vil det være meget vanskeligt at harmonisere medlemslandenes forskellige regelsæt. Derfor bliver vi nødt til at basere lovgivningen på oprindelseslandsprincippet. men med passende garantier, for at få etableret det indre marked for serviceydelser.”
Hvilke garantier Kommissionen overvejer og hvor store forandringer man i øvrigt er parat til at foreslå vil først stå klart fremgå efter at Parlamentets syn på sagen er behandlet i juli, eller i september.