NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Som man kan læse på side 7 prøver EU’s tekstilindustri endnu en gang at unddrage sig de forpligtelser, som man har over for Verdenshandelsorganisationen WTO.
For mere end 10 år siden sagde EU i WTO ja til, at man med udgangen af 2004 skulle have afviklet alle de kvoter, som forhindrede fattige lande i at sælge industrivarer til de rige lande.
Men selvom 10 år er lang tid, har EU siden da gjort meget lidt for at få gennemført en modernisering af den europæiske tekstilindustri. Resultatet er, at der især i Frankrig og Italien findes en række tekstilfabrikker, som for længst burde være lukket. Disse virksomheder, som tilsammen beskæftiger omkring en million mennesker, søger man nu at holde kunstigt i live ved at beskytte dem mod konkurrence.
Hvis EU-Kommissionen støtter denne politik, vil det få ulykkelige virkninger for de fattige lande, hvis eneste mulighed for at komme ud af fattigdommen ligger i at få opbygget en industri.
Men det vil også få uheldige virkninger for de lande, der som Danmark har fået afviklet stort set alle virksomheder, der bygger på lave lønninger. Det berøver jo forbrugerne i disse lande de gevinster, der ligger i at kunne købe billige varer fra lande, der hungrer efter at komme af med dem.
EU’s beskyttelse af svage virksomheder har gennem årene kostet det danske samfund og de danske forbrugere i hundredvis af milliarder kroner. Nu ser det ud til, at vi også skal gå glip af den besparelse, der vil komme, hvis WTO’s afgørelse bliver til virkelighed.
De danske repræsentanter i EU bør derfor gøre, hvad de kan for at forhindre tekstilindustriens sabotage af WTO. Af hensyn til de fattige lande og af hensyn til os selv.