NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Budget-forhandlingerne i Bruxelles i sidste uge endte med en klassisk EU-løsning. Idet man ikke kunne blive enige om at skære kagen på en tidssvarende måde, blev man enige om at øge kagens størrelse, så der bliver et større stykke til hver. Udgiften til den større kage hentes i EU-borgernes lommer.
Mange af os betaler vores skat med en vished om at pengene går til noget fornuftigt. Men det gælder ikke de penge, vi betaler til EU.
Her går pengene fortsat til alskens galskab, med landbrugsstøtten øverst på galskabs-barometeret. I 1992 brugte vi 32 milliarder euro på landbrugsstøtte. I dag bruger vi 50 milliarder euro på landbrugsstøtte. Det er fortsat næsten halvdelen af EU's enorme budget som i de kommende mange år bruges på en måde, som skaber sult og nød uden for EU's grænser. Og det er for længst bevist at end ikke EU's egne landmænd bliver rigere af at være på bistandshjælp.
Hvad skal pengene herudover bruges til? I sig selv fornuf€tige forsknings, uddannelses- og udvekslingsprogrammer, men alle behæftet med den fejl at der går enorme mængder af tid og penge til spilde i bureaukratiske ansøgnings- og administrationsprocedurer, for slet ikke at tale om de mange svindel, korruptions- og frådsesager, som med jævne mellemrum dukker op.
Desuden anvendes EU-budgettet til social- regional- og strukturstøtte. Det er her vi finder støtte til asfalt, golfbaner, museer, velgørende foreninger og meget andet, der ifølge hensigten skal hjælpe fattigere egne i EU op i velstand. Sker det det så på en effektiv måde, som ellers ikke kunne ske? Det er som bekendt højst tvivlsomt, og således er det også til et højst tvivlsomt formål at der i de kommende år skal overføres flere og flere penge til Bruxelles.