EF-Domstolen gør SU til EU’s domæne

En opsigtsvækkende dom fra EF-Domstolen fastslår at tolkningen af, hvilke udenlandske studerende som skal have SU, nu er EU's afgørelse. SU-styrelsen vil nærlæse og Danske Studerendes Fællesråd er bekymret.
Af Erling Böttcher
31. marts 2005

Den 15. marts faldt der i Luxembourg dom i sagen mellem en fransk studerende og Storbritannien. EF-Domstolen dømte de britiske myndigheder til at udbetale billige studielån til en fransk statsborgers studier ved et britisk universitet.

Den studerende var flyttet til Storbritannien sammen med sin mor og havde tilbragt sin gymnasietid i Storbritannien. Så må man sige at han er ”etableret” i det britiske samfund, også selv om han ikke er britisk statsborger. Derfor skal han behandles på lige fod med britiske studerende, fastslog EF-Domstolen.

Så langt, så godt.

Det problem ville slet ikke opstå i Danmark. Den franske studerende ville få både SU og studielån. SU-loven fastslår at unge mennesker, som kommer hertil sammen med deres familier, vil få lån og støtte som danskere.

Men som ofte før benytter EF-Domstolen den konkrete sag til at slå et politisk slag for integrationen.

Som noget nyt fastslår domstolen at tildelingen af SU til udenlandske studerende nu er EU-område, i modsætning til hidtil.

Med EU-rettens sprog er det nu ”omfattet af traktatens anvendelsesområde for så vidt angår forbuddet mod forskelsbehandling” (præmis 48).

De hidtil gældende domme fra 1986 og 1988 fastslår utvetydigt »at på fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin er en støtte, der tildeles studerende til underhold og uddannelse, principielt ikke omfattet af E0F-traktatens anvendelsesområde”.

Vil nærlæse dommen

Glidningen i kompetencerne mellem EU og den danske stat, vækker bekymring både hos SU-styrelsen og hos Danske Studerendes Fællesråd. I første omgang maner SU-styrelsen dog til besindighed: ”Vi henholder os til at studenteropholds-direktivet stadig står ved magt, som der står i præmis 45. I det direktiv står der at studerende, der flytter til et andet medlemsland med det formål at fortsætte deres studier, ikke berettiget til støtte,” siger Mia Wallin, fuldmægtig i tildelingskontoret i SU-styrelsen.

”Men de generelle bemærkninger fra domstolen er klart en af de ting, vi vil granske nærmere. Vi vil nu nærlæse dommen, og holde den op mod den praksis, vi har. Men det er svært at sige noget om konkrete konsekvenser på nuværende tidspunkt,” siger hun.

Frygter markedsgørelsen

International ordfører i DSF, Danske Studerendes Fællesråd, Kristian Cedervall Lauta, har læst dommen og mener at den ligger inden for ”alle de her ting, vi frygter enormt”:

”Det vi frygter er en markedsgørelse af uddannelsesområdet. Vi mener i Danmark ikke at uddannelse er en vare og omfattet af handelsbestemmelser. Vi mener at uddannelse er et offentligt gode. Der er altså kun en vis sum penge, og det er fornuftigt med de penge at sikre danske studerende en særstilling i forhold til andre. Dermed sikrer at alle har lige adgang til uddannelse - og det er vigtigt, hvis vi skal have de bedste,” siger Kristian Cedervall Lauta.

”Danmark har indrettet uddannelsesstøtten som et velfærdsgode, og det bliver udvandet, hvis man tildeler til alle.”

”Vi er generelt bange for at give køb, for det handler ikke om sætte priser på uddannelse. Vi ser mere og mere at universiteter i højere grad kassetænker for at tjene penge, i stedet for blot at koncentrere sig om at lave gode uddannelser,”

”Vi kan se tendenserne i GATS-aftalen og vi kender det angelsaksiske system. Som en konsekvens heraf har vi diskuteret forslaget til service-direktiv rigtig meget i de sidste uger. Det er svært at finde ud af om uddannelserne er omfattet eller ikke. Vi leder desperat efter det, også igennem vore europæiske organisationer. Vi har skrevet til EU-politikere og ministerier, men ingen kan rigtig svare på det.”

sag C 209/03, curia.eu.int