Embedsmænd afgør e-mail overvågning

Tekniske eksperter kommer til at beslutte hvem der skal overvåges på Internettet og hvilke teleoplysninger der skal registreres, hvis Kommissionen får sin vilje.
Af Staffan Dahllöf
19. september 2005

Hvem ringer vi til og hvor længe? Hvem sender vi mail til, og hvem mailer til os? Det skal registreres i hele EU.

Ministerrådet arbejder med et forslag, og det gør Kommissionen også. Men der er det særlige ved Kommissionens forslag, at den vil overlade det til embedsmænd at afgøre, hvor meget der skal overvåges og registreres.

Det fremgår af et lækket direktivforslag som Kommissionen ventes at fremsætte onsdag i næste uge.

Kommissionen lægger op til at disse beslutninger bliver lagt over i et ekspertudvalg efter en såkaldt »forskriftprocedure«.

Det indebærer at det enkelte lands vetoret forsvinder. Embedsmænd og ikke landenes ministre beslutter hvad der skal registreres, og kontroversielle beslutninger kan gennemtrumfes med mindretalsbeslutninger.

»Som er nødvendige«

I øjeblikket diskuterer Ministerrådets forhandlere punkt for punkt, hvordan man skal forholde sig konkret til chat, SMS, net-surfing, IP-telefoni og andre former for teletrafik.

Nogle lande vil registrere alt, andre vil holde tilbage.

I Kommissionens direktivforslag i det samme ærinde tales kun om »data som er nødvendige« for at identificere sendere, modtagere, og den brugte teknik. De konkrete definitioner af hvad "der er nødvendigt" vil Kommissionen fjerne fra Ministerrådet og overlade til et ekspertudvalg.

Domstol underkender Ministerrådet

Med en dom tirsdag den 13.9. har EU-domstolen nu øget mulighederne for, at det bliver Kommissionen og ikke Ministerrådet, som får det afgørende ord omkring teleovervågning. Domstolen underkendte en rammeafgørelse i Ministerrådet om straffe til beskyttelse af miljøet fra 2003.

Den slags beslutning er fællesskabslovgivning siger Domstolen, som derved baner vej for at teleovervågning skal besluttes, sådan som Kommissionen ønsker det.

---

Uenige om net-registrering

Hvor langt man kan tillade sig at gå, når man vil registrere og opbevare data om borgeres telefonsamtaler og brug af Internettet? Det har de embedsmænd fra EU-landene, som forbereder Ministerrådets beslutninger, vanskeligt ved at blive enige om.

Uenigheden fremgår af de forskellige udkast til beslutningsforslag, som er blevet forhandlet i Ministerrådets regi i løbet af sommeren, og som NOTAT har haft adgang til.

Uenigheden går primært på hvor meget myndighederne skal have krav på at vide om brug af Internettet, og hvem der i givet fald skal betale for opbevaring og adgang til de gigantiske mængder af data som kan omfattes af lovgivningen.

Hvem talte med hvem?

Ifølge den seneste version, som var til diskussion mandag den 12.9., er der nu enighed om at registrere og gemme oplysninger om alle e-mails og om telefonsamtaler over nettet. Desuden er man enige om oplysninger om almindelige telefonsamtaler over det faste net eller med mobiltelefoner.

De oplysninger, som skal opbevares, handler ikke om e-mailbeskedernes eller om samtalernes indhold, men om de såkaldte trafikdata: hvem talte med hvem, hvornår og hvor længe?

Formålet er lettere at kunne efterforske forbrydere og terrorister.

Det indebærer at forslaget er meget detaljeret med hensyn til alle data som kan identificere den enkelte bruger, og hvilket udstyr som blev brugt.

Foruden brugernes navne, adresser og telefonnumre skal man blandt andet registrere IP-adresser ¤ de faste eller skiftende koder som tildeles enhver computer ved opkobling til Internettet.

Politiske hjemmesider

I en tidligere version af forslaget, som blev diskuteret i juli, står at der skal registreres oplysninger som identificerer hvad den enkelte netopkobling blev brugt til; for eksempel e-mail, chat, eller netsurfing, altså hvilke hjemmesider der blev set på.

Den version, som lå på bordet i mandags, omfatter derimod ikke chat og besøg på hjemmesider.

»Den generelle fortolkning var at internettrafik kun skal omfatte mails og oplysninger om hvornår en computer kobler sig op til hvilke servere. Det gør at forslaget på det punkt bliver ganske uinteressant. Vor linje er at forslaget skal omfatte så meget internettrafik som muligt,« siger Carina Bring fra det svenske justitsministerium. Sverige står sammen med Storbritannien, Frankrig og Irland bag forslaget i Ministerrådet.

Men her er der altså delte holdninger blandt medlemslandene.

Skjulte reservationer

Mødedokumenterne viser at forslaget er spækket med reservationer fra flere lande. Hvem der står bag de enkelte reservationer er derimod skjult. Offentligheden må ikke vide, hvilke holdninger de enkelte lande har til lovforslag inden de er forhandlet på plads.

De mange forskellige reservationer gør det langt mindre sandsynligt at EU's justitsministre kan opnå enighed om forslaget i oktober – noget som det britiske formandskab ellers har lagt op til.

Hvis forslaget derimod bliver vedtaget som et direktiv (se artikel på forsiden) vil skeptiske lande kunne stemmes ned med flertalsbeslutninger.

Uenigheden mellem medlemslandenes forhandlere bunder blandt andet i kritik af forslaget fra forskellige retninger.

Borgerretsorganisationer og IT-politiske foreninger mener at forslaget vil føre til et overvågningssamfund. Et eksempel på den kritik kan ses på en protest mod forslaget som støttes af 55 organisationer i 14 lande.

Styrker ikke tillid

Den politifaglige organisation Eurocop er skeptisk over for værdien af forslaget, blandt andet fordi mængden af opbevaret data vil blive alt for stor.

»Det er ikke egnet til at styrke borgernes tillid til EU's evner til at give beskyttelse mod kriminalitet og terrorisme,« siger Eurocops formand Heinz Keifer.

I Danmark har blandt andre IT-Brancheforeningen beskrevet de foreslåede krav som teknisk umulige at opfylde:

»Vi har ikke ressourcer nok til at følge EU-arbejdet i detaljer. Men forslaget vil ikke kunne lade sig gøre, hvis ikke der bliver lavet kraftigt om på det oprindelige,« siger foreningens vicedirektør Jane Eis Larsen til NOTAT.

Protest mod forslaget

på www.stopdataretention.com

Det seneste version af forslaget har dokumentbetegnelse 11510/05, og kan ses i rådets dokumentregister http://www.consilium.eu.int/