En øvelse i at snakke udenom

Morten Messerschmidt og Rune Lund og Jens Peter Bonde er ikke tilfredse med udenrigsministerens svar, men de bliver ved.
Af Michael Voss
27. maj 2005

Per Stig Møller og hans embedsmænd nåede det. Tirsdag den 17. maj lå der svar på de 176 spørgsmål, som Morten Messerschmidt og Rune Lund havde stillet til EU-forfatningen via Folketingets Europaudvalg. (Se NOTAT 1148)

Men de to spørgende folketingsmedlemmer kunne næsten have ønsket sig, at Udenrigsministeriet havde brugt mere tid og til gengæld svaret mere fyldestgørende. De er begge to utilfredse med svarenes kvalitet.

”Udenrigsministeren bruger svarene til at fremføre sin holdninger til forfatningen mere end at til at bidrage til information om forfatningen. For at fastholde sine vurderinger må han snakke udenom,” siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

”Han gentager regeringens synspunkt om at der stort set ikke bliver ændret noget med forfatningen. I det ene svar efter det andet skriver han, at sådan fungerer det allerede i dag.

På samme måde fastholder han, at Danmark ikke afgiver suverænitet, når EU går fra enstemmighed til flertalsafgørelser, og det er jeg stadig ikke enig med ham i.”

Morten Messerschmidt henviser bl.a. til svaret på spørgsmål 57 (se boks):

”Hvad hjælper det på Danmarks indflydelse som lille land, at der er mange andre små lande. Vi har ikke nødvendigvis noget til fælles med Malta,” siger han.

Prøver én gang til

”Indimellem er der da et par oplysninger, man kan bruge, men i det store hele synes jeg ikke, at udenrigsministeren svarer,” lyder kommentaren fra Enhedslistens Rune Lund.

”Jeg forsøgte f.eks. at få afklaret, hvilken rolle EU får i fastlæggelsen af uddannelsespolitikken, når forfatningen bliver vedtaget.

Men når jeg i spørgsmål 26 spørger, om uddannelser bliver til en vare på et frit marked, svarer han, at det bliver de, hvis det er undervisning ”i erhvervsmæssigt øjemed”. Det er jo ikke noget svar. Hvor meget brugerbetaling skal der være, før det er erhvervsmæssigt, og hvad hvis samme uddannelse udbydes både af det offentlige og af private?”

Både Rune Lund og Morten Messerschmidt har allerede indsendt henholdsvis 57 og 10 supplerende spørgsmål, og de har begge til hensigt at forfølge spørgsmålene når loven om forfatningen skal til 2. behandling i Folketinget den 7. juni.

Svarene på Jens Peter Bondes spørgsmål kom først tirsdag den 24. maj, og han kunne derfor ikke nå at kommentere dem inden NOTAT’s deadline.

Alle svarene kan findes på www.ft.dk/Samling/20042/MENU/dok_EUU_L137_spm.htm

De supplerende spørgsmål kan findes fra spørgsmål 178 og frem på www.ft.dk/Samling/20042/MENU/dok_EUU_L137_spm.htm

---

Hvad der blev svaret om uddannelse (spørgsmål 26)

Det følger af de nuværende traktatbestemmelser, som de er fortolket af EF-domstolen, at undervisning i EU-medlemsstaternes nationale uddannelsessystemer, der finansieres over de offentlige budgetter, hverken er varer eller tjenesteydelser i traktatens forstand.

Undervisning i erhvervsmæssigt øjemed, der udføres mod betaling, som afkræves af de studerende, er derimod tjenesteydelser i traktatens forstand. Forfatningstraktaten ændrer ikke herved.

---

Hvad der blev svaret om små og store lande (spørgsmål 57)

Påstanden om, at de små medlemsstaters stemmevægt bliver mindre, overser, at antallet af små medlemsstater er blevet stærkt forøget i det udvidede EU. Forfatningstraktatens system for fordeling af stemmer i Ministerrådet – det såkaldte dobbelte flertal - kan grundlæggende beskrives som ”ét land, én stemme – én borger, én stemme”. Der tages altså hensyn til både medlemslande og befolkninger.

Det er en enkel og ligefrem måde at sammenfatte netop det, som EU går ud på: Et samarbejde mellem lande og befolkninger. I forhold til det indviklede stemmevægtssystem fra Nice-traktaten er det dobbelte flertal både mere effektivt og mere forståeligt.