England: Nej-folk siger ja til Tony Blairs spørgsmål

Også de to danske nej-bevægelser synes godt om den EU-venlige britiske regerings spørgsmål på stemmesedlen. Den EU-venlige danske Europabevægelse er ikke direkte afvisende.
Af Staffan Dahllöf
8. februar 2005

Når briterne skal tage stilling til EU-forfatningen vil de blive stillet overfor følgende spørgsmål:

Skal Det Forenede Kongerige godkende traktaten som opretter en forfatning for Den Europæiske Union? ( ”Should the United Kingdom approve the treaty establishing a Constitution for the European Union?”)

Spørgsmålet er del i en folkeafstemningspakke som Labour- regeringen har lagt frem i det britiske underhus.

Umiddelbart ser det ud til at både ja- og nej-siden i britisk EU-debat synes om den måde at spørge på.

Det britiske konservative udtalte at spørgsmålet forekommer redeligt.

Tony gik stille

Ja-organisationen ”Britain in Europe” udtalte: »Nu når det står klart at spørgsmålet er ærligt og ikke kontroversielt, så kan vi måske koncentrere os om de vigtige spørgsmål, som bliver stillet om Storbritanniens relationer til sine nærmeste partnere i Europa.”

Nej-organisationen ”Vote No” var mest kritisk til at regeringen prøvede at gå stille med sit forslag:

»Realiteten er at regeringen ikke vil have debat om EU-forfatningen op til valget, fordi man ved at den er ekstremt upopulær blandt vælgerne og i erhvervslivet,« sagde talsmanden Neil O Brien.

Valget til den britiske parlament ventes at blive afholdt i maj, men er ikke udskrevet endnu.

”Udmærket formulering”

Op til den kommende folkeafstemning i Danmark kunne Folkebevægelsen mod EU godt tænke sig det britiske spørgsmål:

»Det er en udmærket formulering som gør det klart at det handler om en forfatning, og ikke sådan en kunstig formulering som ”forfatningstraktat”, som er blevet skabt i den danske debat,« siger Folkebevægelsens landssekretær Poul Gerhard Kristiansen.

»Dette er svært. Men jo, jeg vil gerne spørges om jeg siger ja eller nej til en forfatning, og det lyder til at være en måde som gør det tydeligt, hvad det handler om,« siger Hanne Dahl, talsperson for Junibevægelsen.

Også Anders Panum Jensen, landssekretær i den EU-entusiastiske Europabevægelsen kan godt tænke sig den britiske måde at spørge på, omend noget mere tøvende.

»Jeg synes ikke rigtigt det har været et problem her i landet. Vi har jo en tradition for at det er embedsmændene i justitsministeriet som sætter rubrikken på det lovforslag som en folkeafstemning handler om,« siger han.

Som juristerne vil

Selv vil Anders Panum Jensen foretrække at danskerne bliver spurgt om at stemme ja eller nej til en ”forfatningstraktat”.

»Det er et godt ord, men det er ikke noget vi har så stærke holdninger til. Der skal ikke lægges et forventet svar ind i spørgsmålet. Det skal vel heller ikke være for langt, og man skal forstå hvad som menes. Men det kan jo ende med at juristerne bare vil henvise til selve lovteksten,« siger han.

I officiel dansk oversættelse hedder det kontroversielle dokument ”Traktat om en forfatning for Europa”. I selve teksten forekommer udelukkende ordet forfatning.

Traktat i form, forfatning i indhold

I Gyldendals store Opslagsbog defineres traktat som ”aftale mellem to eller flere stater angående folkeretlige forhold”.

Forfatning defineres som ”grundlæggende regler for en stats organisation og styre”.

Hvad er så en forfatningstraktat?

På et debatmøde for snart et år siden kom to, forskellige men til dels sammenfaldende, svar.

Henning Koch, professor i forfatningsret sagde:

»En forfatningstraktat har man aldrig haft før. Det er en særlig traktat som også omhandler forholdet mellem stat og borgere. Det ligner en forfatning, men mangler et element af identitet mellem styrende og styrede. Det vises også af mottoet ”Forenet i mangfoldighed”,

Ole Krarup, professor i retsvidenskab og medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen:

»Der findes rigeligt med henvisninger til en ”europæisk identitet” i forslaget. Men se til forsiden. Der står: Udkast til traktat om en forfatning for Europa. I formen er det tale om en traktat, men efter indholdet er det en forfatning.«

Og det kunne de to professorer vist nok blive enige om.