Er frugtkniv frugt eller kniv?

En kommentar om »forfatningstraktaten«, som Politiken ikke ville bringe.
Af Jens-Peter Bonde
19. marts 2005

Mandag meddelte statsministeren at vi skal til folkeafstemning om ”EU-traktaten” tirsdag den 27. september. Han brugte samme betegnelse i regeringsgrundlaget.

Det er spindoktor-sprog. Den tekst, vi stemmer om, hedder ”Traktat om Forfatning for Europa”. Hvis traktaten vedtages, får vi ikke bare en traktat, men nøjagtig den ”forfatning for Europa”, som vi stemmer om, og hvor ordet forfatning optræder et par hundrede gange.

Ikke mere, ikke mindre. Betegnelsen var en lang diskussion i EU-konventet, hvor briterne til det sidste forsøgte at undgå ordet forfatning. Hvis vi i Danmark skal stemme om en ”EU-traktat”, må statsministeren tilbage til forhandlingsbordet og få ordet ”forfatning” ud af teksten.

TV-avisen og TV2 deltog i spinnet

Både TV-Avisen og TV2-Nyhederne medvirkede til at iscenesætte statsministerens spin, selv om begge kanaler, som public service institutioner, er forpligtede på neutralitet og præcision. I de fleste andre EU-lande kaldes teksten for dens officielle navn, en forfatning.

Forskellen mellem ”traktat” og ”forfatning” er vigtig. En traktat indgås efter folkerettens regler mellem selvstændige stater. EU-forfatningen indgås i formen som en traktat men skaber, ved dens vedtagelse, en forfatning for en ny enhed, der minder mere om en forbundsstat end et statsforbund.

Den udbyggede Union bliver en såkaldt ”juridisk person”, der indgår aftaler med andre nationer på vegne af alle EU-lande, på samme måde som den danske stat tidligere ubegrænset kunne indgå internationale aftaler på vegne af alle danske amter.

Udadtil gør forfatningen EU til en stat. Indadtil vedtages hovedparten af alle love med flertalsbeslutninger, hvor det enkelte land kan stemmes ned. EU-retten har forrang for nationale love.

Ordet findes hverken i ordbøger eller i teksten

Hvis der er konflikt mellem en EU-bestemmelse og den danske grundlov, er det grundloven, som skal sættes til side. Højesteret må ikke fortolke konflikter mellem dansk ret og EU-ret. Samtlige danske myndigheder og domstole er forpligtede til at lade enhver tvivl afgøre endeligt af Unionsdomstolen i Luxembourg.

Forrangen står i forfatningens art. I-6. EU's eneret til at dømme om grænserne mellem medlemslandene og EU står i art. III-375.2.

Medierne bruger også betegnelsen ”forfatningstraktat”, selv om ordet ikke findes i ordbøger og ikke står i den foreslåede tekst.

Udtrykket ligger i forlængelse af regeringens spin og har til opgave at formilde i stedet for at oplyse.

Vi kalder en spade for en spade

En traktat, der indfører en forfatning, er ikke en forfatningstraktat. Et statsforbund er et forbund, ikke en stat. En forbundsstat er en stat, ikke et forbund. På samme måde som en frugtkniv ikke er en frugt, men en kniv, som den danske statsretsprofessor Alf Ross kommenterede forskellen mellem forbundsstat og statsforbund.

Hvornår kommer sprogfolkene frem og sætter statsministeren og de medspinnende medier på plads?

Ordet ”forfatningstraktat” svarer til at en frugtkniv blev kaldt for en knivfrugt. Eller en æske chokolade for en chokoladeæske, i kort form æsken.

Journalister bør være mere omhyggelige med sproget, og den er gal, når Politiken mandag citerer JuniBevægelsen for at bruge ordet ”forfatningstraktaten”. Vi kalder en spade for en spade og en forfatning for en forfatning. Det bør organet for den højeste oplysning også gøre.

(Indlægget er forsøgt optaget i Politiken, men er blevet afvist)