NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Reguleringen af adgangen til nettet er en del af en ny terrorbekæmpelsesstrategi som stats- og regeringscheferne bakkede op om på topmødet i Bruxelles, selv om indholdet i dokumentet ikke blev diskuteret af EU-ledelsen.
Den vedtagne strategi, som der bliver henvist til i topmødets slut-erklæring, har tidligere været til behandling på et justitsministerrådsmøde i starten af december.
I strategidokumentet kan man blandt andet læse at terrorister skal berøves våben og andre midler som de kan bruge i deres gerninger.
Til terroristernes virkemidler hører også brugen af telekommunikation.
Og det skal EU også sætte en stopper for.
»Deres (terroristernes – red.) evne til at kommunikere og planlægge uden at blive afsløret bør hindres ved hjælp af foranstaltninger som f.eks. opbevaring af telekommunikationsdata. De skal også så vidt muligt fratages de muligheder, som internettet giver, til at kommunikere og udbrede teknisk ekspertise i relation til terrorisme.« (Dokument 14469/4/05).
Hvordan EU-ledelsen har tænkt sig at identificere hvem som er terrorist, og hvordan de mistænkelige rent praktisk skal lukkes ude fra nettet, fremstår ikke som indlysende klart i dokumentet.
Vurdere indholdet
Men det nye i sammenhængen er at opbevaring af data vil blive brugt i forsøg på at regulere selve adgangen til nettet, noget som næppe lader sig gøre uden en vurdering af indholdet på hjemmesider eller i e-mails.
Denne udvidede brug af teledatakontrol bliver kendt kort efter at et flertal i Parlamentet i sidste uge gik med på en aftale med Ministerrådet om regler for opbevaring af den slags data.
Parlamentet har tidligere været en arg kritiker af de kontroversielle overvågningsinitiativer.
Et flertal i Parlamentet står nu bag at data om telefonsamtaler, besøg på hjemmesider, e-mail, sms'er og IP-telefoni (telefonsamtaler på nettet) skal kunne opbevares i op til to år.
Der er dog stadig en usikkerhed om realismen i de vedtagne beslutninger
Men loven er ikke blevet udmøntet i en bekendtgørelse på det område, og er derfor ikke trådt i kraft endnu. Årsagen var blandt andet en omfattende kritik fra telebranchen af hvad som rent teknisk lader sig gøre, f.eks. forestillingen om at politiet skal kunne registrere telefonsamtaler på nettet.
Udmøntningen af den danske lov blev derfor stillet i bero i venten på at de tilsvarende beslutninger var blevet truffet på EU-niveau.
Derimod vil der altid findes en operatør i Danmark som sikrer forbindelsen til en amerikansk computer. Teleudbydere i Danmark kan derfor forpligtes til at registrere e-mails til og fra de amerikanske serverer.
»Det er noget som vi skal diskutere i en arbejdsgruppe som ledes af Justitsministeriet,« siger Kristina Vikkelsø Tranders, fra Videnskabsministeriet.
Ifølge oplysninger fra Justitsministeriet så dækker den godt tre år gamle danske lov det, man nu er enig om på EU-plan. Der skal derfor kun en bekendtgørelse, men ikke nogen ny lov til, for at registreringspligten kan træde i kraft i Danmark.
Derimod kan der komme nye danske kontrollove efter regeringens seneste terrorpakke.
Det skriver videnskabsminister Helge Sander i en kommentar i dagbladet Børsen den 20. december.
Baggrunden for ministerens kommentar er Børsens omtale af ny rapport fra Nordisk Ministerråd. I rapporten påpeges at hidtil vedtagne kontrolregler generer almindelige borgere, men har en ringe effekt overfor professionelle kriminelle.