NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Justitsminister Lene Espersen (Konservativ) vil på et rådsmøde i næste uge gå med til at udvide forbudet mod uønskede ytringer, hvis ikke Folketingets Europaudvalg begrænser hendes mandat.
Et forslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad står på Ministerrådets dagsorden. Forslaget indeholder skærpelser af hvad som skal være tilladt i den offentlige debat.
»Forslaget er i strid med retstillingen i Danmark For eksempel er det ikke strafbart her i landet at benægte de nazistiske udryddelseslejre,« siger pressejurist ved Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen.
Flere retlige instanser har den samme vurdering: Danmark bliver nødt til at stramme straffelovens såkaldte racismeparagraf - ? 266b. Hvis den vurdering holder, vender det op og ned på den danske indenrigspolitiske debat, som indtil nu primært har handlet om, hvorvidt Danmark skal afskaffes racisme-paragraffen eller ej.
Advokatrådet konstaterer at forslaget vil indebære en indskrænkning af ytringsfriheden i forhold til de regler som gælder i dag.
Rigsadvokaten efterlyser muligheder for at tage ”fornødent hensyn til informations- og ytringsfriheden og andre grundlæggende rettigheder”.
Politidirektøren i København vil have at vide, i hvilket omfang journalister og redaktører vil kunne drages til ansvar.
Ministeriets fortolkning er at racisme-paragraffen 266b er dækkende nok i forvejen. Det undrer pressejuristen Oluf Jørgensen:
»Det ser underligt ud at både Dommerforeningen og Rigsadvokaten mener der bliver behov for lovændring, men Justitsministeriet siger at det ikke er tilfældet,« siger han.
På ét punkt er det i følge Justitsministeriet klart at loven må laves om: Danmark vil ikke kunne sige nej til anmodninger om tvangsindgreb mod ytringer som andre lande mener er kriminelle.
Efter at den britiske prins William havde optrådt i nazistuniform, var det på et tidspunkt tale om at udvide den foreslåede afgørelse til også at omfatte forbud af symboler som hagekors. Det er ikke sket.
Forslaget om rammeafgørelse skulle have være til behandling på et rådsmøde i april men blev taget af dagsordnen i sidste øjeblik.
Folketingets Europaudvalg behandler forslaget fredag, efter at NOTAT er gået i tryk.
– offentligt forsvar for, benægtelse af eller bagatellisering af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser (...) hvis sådanne forbrydelser er fastslået som et historisk faktum ved en endelig afgørelse truffet af en international domstol, og
– offentligt forsvar for, benægtelse eller bagatellisering af de forbrydelser, der er defineret i artikel 6 i Charteret for Den Internationale Krigsforbryderdomstol, og som er knyttet som bilag til London-aftalen af 8. april 1945 (”holocaust denial”)
Der kan ikke udlæses, hvilke konkrete gerninger som ikke må tages i forsvar, benægtes eller bagatelliseres. I Tyskland gælder det for ”gerninger begået under nationalsocialismens herskab”. I Frankrig er den amerikanske orientalist Bernard Lewis blevet dømt for påstanden om at der ikke findes seriøse beviser for påstanden om et tyrkisk folkemord på armeniere.