ARTIKLER


Eurograndprix som alle vandt

Alle vandt og ingen tabte hvis man skal tro kommentarerne fra dem der stod bag budgetaftalen. Men det skal man nok være en smule forsigtig med.
Af Staffan Dahllöf
28. december 2005

BRUXELLES (NOTAT) – Det er hverken nyt eller opsigtsvækkende at EU's regeringschefer vender hjem fra topmøder med forbavsende gode resultater i bagagen.

Sådan plejer det at være.

Foruden de traditionelle udsagn om at vi vandt, eller fik forståelse for vores argumenter, eller var med til at forhindre en krise, så hører det til god EU-latin at hilse ethvert kompromis som »en god dag for Europa«.

Sidste uges budgettopmøde udgør ikke nogen undtagelse i den forstand. Disse beskrivelser er ikke nødvendigvis forkerte eller løgnagtige, men de er heller ikke helt retvisende.

NOTAT gør her et forsøg på at beskrive udgangen

Hvem vandt, egentlig?

Hvem vandt egentlig? Systemet, og de fleste af medlemslandene, om end ikke alle. Et sammenbrud i budgetforhandlingerne ville, foruden et politisk prestigetab, have medført en økonomisk bet for de medlemslande som modtager flere penge fra Bruxelles end de indbetaler. Det vil sige alle de nye medlemslande på nær Cypern som er tæt på at blive en nettobetaler, og cirka to tredjedele af de 15 gamle medlemslande.

De rene nettobetalere, og til dem hører nu Danmark, kunne have en rent egoistisk interesse i at fryse budgettet på 2006-niveauet hvis man kun ser på pengestrømmene.

Skal Storbritannien stadig- have rabat på sin medlemsafgift-?

Ja.

Ingen forandring?

Jo, mekanismen for den britiske rabat forandres. Fra 2011 får briterne ikke længere rabat på de dele af EU-budgettet som går til regionalstøtten i de nye medlemslande. Den reduktion koster de britiske skatteborgere 10,5 mia. euro over syv år, eller 1,5 mia. euro pr. år. Men der vil stadig løbe 3,8 mia. euro pr. år retur fra Bruxelles til den britiske statskasse.

Men landbrugsstøtten- bevares?

Ja da, hvis ikke alle går med til at lave om på det hele om tre år, men det skal vi nok ikke regne med.

Så det bliver ikke et mere »moderne« budget?

Ikke i den mening som blandt andre Tony Blair og Anders Fogh Rasmussen har talt om inden topmødet. Som det fremgår af denne oversigt er der ind til nu kun tale om små forandringer af hvordan pengene fordeles på de forskellige politikområder.

Men statsministeren siger jo at bevillingerne til forskning vil være 75 procent højere i 2013, end i 2006?

Jo, men stigningerne vil ske fra et niveau på 4 mia. euro i 2004, svarende til 4 procent af de samlede udgifter. EU's budget kan næppe kaldes forskningstung af den grund.

Kommer de nye medlemslande til at betale for aftalen?

Kun i forhold til hvad man måske havde håbet på ud fra tidligere forslag. Reelt kan alle de nye – undtagen Cypern – se frem til ganske massive overførsler fra EU-kassen.

Er det ikke rigtigt at tale om et sparebudget-

Ikke i den normale betydning af ordet. Budgettet stiger støt og roligt fra 790 mia. kroner næste år, til i gennemsnit 916 mia. pr. år. Men det er selvfølgelig en sparebeslutning set fra Kommissionen som spillede ud med et langt større beløb.

Så hvad er nyt?

Ikke meget. Landbrugsstøtte, og regionalstøtte til fattige egne vil samlet tegne sig for 75 procent af EU's udgifter, også om otte år.

Nyt, om end ikke direkte forbavsende er at det lykkedes Spanien at forhindre den treårige udfasning af dele af regionalstøtten til landet som det ellers var lagt op til. Nyt er også at der blev givet en række øremærkede bevillinger til blandt andet afvikling af kernekraftværker i Litauen, Slovakiet og Bulgarien, og givet ekstra støtte til Polen, Estland og Letland.

De højlydt brokkende nettobetalere Holland og Sverige fik lidt penge tildelt oven på sine protester, selv om de to stadig vil høre til de førende nettobetalere, kun overgået af Tyskland.

Hvad så med Danmark?

Stadig fastere forankret i rollen som den (glade?) giver, noget som Udenrigsministeriet også regnede med ville blive udgangen af mødet.

Budgettet kort fortalt:

Sammenligningen med i dag gælder for 2004, det seneste år hvor der findes tal for hvordan pengene faktisk er blevet brugt.

Totalt 2007-2013: 862 milliarder euro, i gennemsnit 123 mia. euro (916 milliarder kroner) per år.

2004: 100 mia. euro (745 milliarder kroner, 790 milliarder kroner i bevillinger til 2006)

Inddeling 2007-2013 2004

Landbrugsstøtte: 43 procent 44 procent

Regionalstøtte: 35 procent 34 procent

Forskning, IT, infrastruktur m v: 9 procent 7 procent

Bistand, udenrigs- og sikkerhedspolitik m v: 6 procent 5 procent

Administration: 6 procent 6 procent

Andet: 1 procent 1 procent

Sammenligningen er ikke eksakt da budgettets inddeling bliver lavet om fra 2007. Blandt andet bliver penge til landdistriktet i budgettet flyttet fra landbrugsstøtten til regionalstøtten og miljøpenge bliver fordelt over flere budgetområder.

En budgetpost på 3 procent (3 mia. euro) i tiltrædelsesstøtte eksisterer ikke længere da de ti lande som kom med i 2004, plus Bulgarien og Rumænien regnes med som fulde medlemmer i budgettet for 2007 og fremad.