NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
I debatten om EU glemmer man tit at se på den rent tekniske side af de beslutninger, som EU vedtager. Beslutningerne træffes nemlig ikke blot på en udemokratisk måde, de er også alt for tit udtryk for dårligt håndværk.
Se blot på de problemer, der er skabt af EU’s direktiv om elektronisk skrot som omtales på bagsiden.
Principielt er det en god idé at tvinge lande og virksomheder til at genbruge mest muligt af de elektroniske produkter. Det kan spare resurser og mindske forurening. Men den anvendte metode er helt forkert, fordi den slet ikke tager højde for de problemer som er forbundet med gennemførelsen.
Hvis danske myndigheder på egen hånd havde villet gennemføre en sådan lov, ville de ikke blot have lavet et langt mere grundigt forarbejde, end EU tilsyneladende har gjort. De ville også sende forslaget til høring, så organisationer og firmaer kunne få lejlighed til at se på forholdene og komme med indvendinger. Og behandlingen i Folketinget ville føre til en debat som kunne bringe nye sider af problemerne frem.
Takket være denne fremgangsmåde sker det kun sjældent at Folketinget vedtager direkte tåbelige love. Og sker det alligevel, er det ikke noget problem at lave lovene om.
I EU har man ikke en sådan bremse på dårlig lovgivning. Der vedtager man blot direktiver og overlader det så til medlemslandene at ordne de praktiske problemer. Og da beslutningerne ikke kan laves om, hjælper det ikke at de bliver behandlet i Folketinget og eventuelt sendt til høring. For hvem gider diskutere et forslag, man alligevel ikke kan gøre noget ved?
Værst af alt er at det er uhyre svært at ændre en EU-lov når først den er vedtaget. Men måske kan EU's skrotdirektiv ophidse så mange at det trods alt vil lykkes.