EU's søde sukkerimperium

Sukker er et åbenlyst eksempel på EU's landbrugspolitik – med priser 3-4 gange højere end på verdensmarkedet, overproduktion og efterfølgende dumping til skade for fattigere lande.
Af Sven Skovmand
8. december 2005

Indtil for 200 år siden blev sukker næsten udelukkende lavet af sukkerrør, som blev dyrket af sorte slaver i de europæiske plantager i Vestindien – også på det danskejede St. Croix.

Men Napoleons-krigene omkring år 1800 standsede denne indførsel. Derfor måtte man finde andre måder at fremstille sukker på. Og sukkerroerne blev svaret.

En uhyrlig overpris

Roerne krævede ganske vist megen arbejdskraft, men det store arbejde med dem lå i slutningen af året, hvor det øvrige landbrugsarbejde stort set var forbi.

Derfor blev man ved med at dyrke sukkerroer – også efter at freden var vendt tilbage.

I midten af 1900-tallet blev situationen ændret. Arbejdskraften blev dyrere, og så kunne roesukkeret ikke længere konkurrere med rørsukkeret.

Det er baggrunden for den helt uhyrlige overpris, som blev givet for sukker, da EU fik sine fælles landbrugsordninger i 1965-66.

Sukkeret blev betalt med en pris, der var tre gange så høj som prisen på verdensmarkedet.

I starten blev prisen betalt af forbrugerne, fordi EU's landmænd ikke producerede så meget sukker at det dækkede forbruget. Men den høje pris fik hurtigt ændret dette forhold.

På ganske få år fik EU et så stort overskud af sukker at man begyndte at eksportere det- hvad der fik priserne på sukkeret til at falde drastisk. Til stor skade for de fattige lande, der levede af deres eksport af sukker.

De u-lande, der havde særlige aftaler med EU, fik ganske vist lov til at sælge deres sukker til EU og kunne dermed nyde godt af den høje pris.

Men det betød blot at endnu mere sukker blev sendt ud på det overbelastede verdensmarked.

Nedsættes 39 procent

Verdenshandelsorganisationen WTO har derfor længe krævet at denne eksport af sukker skal standses, og det vil sandsynligvis ske.

Mariann Fischer Boel har nemlig som kommissær for landbrug fastslået at prisen på sukker skal nedsættes med 39 procent. Og det vil nødvendigvis føre til at der fremstilles mindre sukker – i hvert fald i Danmark, hvor man må formode at produktionen helt standser.

Til gengæld er det muligt at produktionen vil vokse i Frankrig, hvor man har helt usædvanlig gode vilkår for at fremstille sukker.

Stadig dobbelt så dyr

Men selv efter nedsættelsen på de 39 procent vil sukkeret stadig have en pris, der er næsten dobbelt så høj som prisen på verdensmarkedet.

Derfor må man formode at der stadig vil blive lagt pres på EU om ikke alene at nedsætte prisen yderligere, men også at åbne for indførsel fra lande uden for EU.

Der vil nok gå en del år, inden EU vil efterkomme dette krav. Men måske vil det blive lettere, når antallet af sukkerdyrkere går ned.