Fire ja-sigere og én nej-siger fordeler penge til EU-oplysning

"Det er jo ikke en ja-nej situation" siger den tidligere Europaudvalgsformand, som nu skal administrere de bevillinger, der ikke blev så store, som han ønskede
Af Ib Roslund
1. april 2005

I fem år har socialdemokraten Claus Larsen-Jensen gjort sig bemærket som formand for Folketingets Europaudvalg. Folketingsvalget den 8. februar satte en stopper for det, da han ikke opnåede genvalg. Men få uger efter bekendtgjorde undervisningsminister Bertel Haarder at Larsen-Jensen nu skal være formand for det nye nævn, som bærer betegnelsen Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

"Det er et tillidshverv, som regeringen har udpeget mig til. Jeg har indtryk af at der var bred enighed om det i Folketinget", forklarer Claus Larsen-Jensen.

Han er ikke den eneste socialdemokrat i nævnet, som i alt har fem medlemmer. Hans partifælle, tidligere medlem af EU-parlamentet Kirsten Jensen sidder der også. Det samme gør SF-formandskandidaten Pia Olsen, den tidligere indenrigs- og sundhedsminister Britta Schall Holberg (V) og lektor Marcus Schmidt, som er formand for foreningen Direkte Demokrati.

Oppositionen har jo markant flertal?

"Det her er ikke et partipolitisk slagsmål", konstaterer Claus Larsen-Jensen og oplyser at Britta Schall Hollberg vil forlade nævnet. Han er ikke i tvivl om at hendes efterfølger også bliver med baggrund i et af regeringspartierne.

Bortset fra Marcus Schmidt, så er der udelukkende tale om tilhængere af EU-samarbejdet og EU-forfatningen. Kan det ikke virke problematisk?

"Det her er ikke en ja-nej situation. Vi skal bedømme ansøgningerne på deres kvalitet. Vi skal ikke være smagsdommere."

Bekymret for tidsfristerne

Claus Larsen-Jensen var som formand for Europaudvalget arkitekten bag den 3-årige aftale om EU-oplysningsmidler, som trådte i kraft ved årsskiftet. Han havde selv foreslået at det årlige beløb til den generelle EU-oplysning skulle hæves fra 20 til 25 millioner kroner, men det afviste regeringspartierne og Dansk Folkeparti. Til gengæld blev særbevillingen til folkeafstemningen på 30 millioner mod Larsen-Jensens forslag på 25 millioner kroner.

"I alt er det stadig 10 millioner kroner mindre", konstaterer han.

Særbevillingen skal fordeles med 2 millioner til administration, 14 millioner til fordeling mellem de parlamentarisk valgte partier og bevægelser og 14 millioner til fri søgning. Er der nogen risiko for at de 14 millioner kroner til fri søgning vil blive skævt fordelt?

"Nej, det er noget pjat. Der er jo ikke penge, der i forvejen går til bestemte organisationer"

Claus Larsen-Jensen er mere nervøs for tidsfaktoren.

"Det går lidt langsomt med pengene fra tillægsbevillingen. Min største bekymring er tidsfristerne," siger han og forklarer at ansøgningsrunderne derfor er lagt i april, maj, juni og august, så pengene kan komme til gavn op til folkeafstemningen om EU-forfatningen den 27. september.

Datoen for annonceringen af første ansøgningsrunde er 2. april. Læs mere herom på hjemmesiden www.europa-naevnet.dk