NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
I stedet bliver Danmark nu et af de første i rækken af lande, som skal stemme ja eller nej til EU-forfatningen.Med det danske ja til EU-forfatningen, som de fem ja-partier regner med, vil Danmark kunne fungere som murbrækker over for skeptiske vælgerbefolkninger i bl.a. Tjekkiet og Storbritannien, lyder analysen.
»Vi vil ikke kunne løse et nej med undtagelser ‚n gang til – udover at det så bliver en undtagelse fra selve det at deltage i samarbejdet. Det vil sætte Danmark i en mærkelig situation. Der rumles jo i visse lande med, at hvis det bliver et nej til traktaten så vil andre lande gå videre med et mere vidtgående samarbejde. Det kan ikke være i dansk interesse. Et dansk nej vil efterlade os selv i dyb usikkerhed.«
»Det er ikke noget som vi har beskæftiget os med,® svarede han.
Dagen derpå var Fogh Rasmussen stadig noget tøvende i sine udmeldinger:
»Jeg ville give min vurdering af et nej hvis jeg var i stand til det. Den formelle konsekvens vil så være at Danmark ikke underskrive traktaten. Det skal alle. Så kan traktaten ikke træde i kraft. Det vil først og fremmest sætte Danmark i en noget vanskelig position,« sagde Fogh indledende på sit faste ugepressemøde tirsdag.
Men det var ikke trusselsscenarioet som statsministeren selv fremhævde på pressemødet.
Hans forberedte indlæg handlede om fem grunder for at stemme ja til forfatningen – se tekst nedenfor. Advarslerne om følgerne af et nej kom som svar fra spørgsmål fra pressen.
Formuleringerne af de fem påstande er lavet af Venstres EU-sekretariat, men de svarer omtrent til statsministerens mundtlige oplæg på hans pressemøde i tirsdags.
1. Det nye udvidede EU med 25 medlemslande kræver nye spilleregler for at fungere. 25 lande kan ikke samarbejde effektivt på baggrund af rammer der er lavet hen af vejen til 12 eller 15 lande. Morgendagens problemer omkring f.eks. forurening, terror og kriminalitet kan ikke løses effektivt indenfor gårsdagens rammer.”
Forfatningen:
Forfatningen indebærer flertalsafstemninger på flere områder, herunder det retlige samarbejde. Bagsiden er at de enkelte medlemslande får mindre at sige – altså modsat påstand nr. 4 nedenfor.
2. Traktaten gør det klart hvad EU er, og hvad EU ikke er. Det fastslås at EU er et samarbejde mellem suveræne lande, og at EU kun løser de opgaver som samarbejdet er blevet tillagt af medlemslandene. Desuden står det nu sort på hvidt at ethvert land frit vil kunne træde ud af samarbejdet.”
Forfatningen:
Forfatningen (artikel I-1) siger at medlemslandene tildeler EU kompetence, men traktatfæster samtidig EU-domstolens krav EU-rettens forrang for de nationale love (artikel I-6)
Udtrædelsesparagraffen (artikel I-60) er ny.
3. Vi får en bedre beskrivelse af arbejdsdelingen mellem EU og medlemslandene. Det fremgår nu tydeligt, på hvilke områder medlemslandene selv tager sig af opgaverne, på hvilke områder landene har lagt opgaverne over til EU, og endelig på hvilke områder opgaverne løses på både nationalt plan og EU-plan.
Forfatningen:
Forfatningen slår fast på hvilke områder EU har enekompetence (artikel I-13) og hvor kompetencen er delt (artikel I-14). Derudover er der særlige regler for det økonomiske samarbejde, herunder for ØMU, for udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder forsvar, og for områder som EU kan støtte og supplere.
Men hvor der er delt kompetence, kan medlemslandene kun bestemme selv i ”det omfang Unionen ikke har udøver sin (kompetence - red) eller er ophørt med at udøve den” (artikel I-12.2).
4. Demokrati og åbenhed styrkes, som vi har ønsket det. Der bliver fuld åbenhed, når EU lovgiver og både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter får mere indflydelse. De nationale parlamenter skal f.eks. kontrollere nærhedsprincippet nidkært, så EU kun beskæftiger sig med de ting, der reelt er (grænseoverskridende) EU-opgaver.
Forfatningen:
Ministerrådets møder skal være offentlige når man forhandler og stemmer om lovforslag (artikel I-24.6), men åbenhedskravet gælder ikke for de 85 procent af lovgivningen, som forhandles færdig af embedsmænd før de når ministrenes bord.
Hvis en tredjedel af alle medlemslandenes parlamenter (en fjerdedel i retlige sager) mener at et lovforslag går for hvidt, så kan man råbe op og kræve ”fornyede overvejelser”. Hvis Kommissionen fremturer med sit forslag skal det begrundes. Men nationale parlamenter kan ikke standse lovforslag i EU. (Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, artikel 6 og 7.)
5.Vi får et stærkere EU, der kan spille en større rolle i verdenspolitikken. Med nye fælles instrumenter kan vi forbedre vores koordinering af udenrigspolitikken, f.eks. ved at samle EU’s udenrigspolitiske poster hos én fælles EU-udenrigsminister. Dermed kan EU optræde med større handlekraft på den internationale scene, og bedre matche USA og Kina fremover. Styrker vi ikke den fælles europæiske linie, så fastlægger de store lande deres egen - til skade for Danmarks interesser.”
Forfatningen:
EU får en fælles udenrigsminister, et fælles diplomatisk korps, nye mål for fælles forsvar, krav på medlemslandene at forbedre militær kapacitet, og en solidaritetsklausul om at komme hinanden til undsætning ved katastrofe og terrorangreb.
Derimod vil der stadig kræves enstemmighed for at bestemme, hvilken politik de nye muligheder skal bruges til at fremme.