NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Mange reaktioner efter EU-forfatningens død er forstemmende. Den ene kommentator efter den anden har travlt med at diskvalificere vælgerne.
Mest klart udtrykte den tidligere formand for TV2's bestyrelse, professor i Odense, Jørn Henrik Pedersen det. At vælgerne får lov at stemme om forfatningen kaldte han tirsdag i denne uge for det "glade vanvid". Som han sagde: "Vi er præget af rationel dumhed". Derfor skal det alene være parlamenterne som træffer beslutning om EU-forfatningen.
Nu er det næppe sagligt korrekt at halvdelen af de danske, franske eller hollandske vælgere er for dumme til at træffe store afgørelser. Men professor Pedersens udtalelser viser noget andet: Nemlig afgrundsdybe forskelle i demokrati-opfattelse.
For det første: Vi har repræsentativt demokrati af den praktiske årsag at der er for mange beslutninger i det daglige til at kunne inddrage en hel vælgerbefolkning. Vi har derimod ikke repræsentativt demokrati fordi nogle er klogere end andre. Så kunne vi lige så godt tage konsekvensen og fratage de dumme stemmeretten.
For det andet: Præmissen for professor Pedersens vurdering er at de valgte simpelthen er klogere. Men holder præmissen? I Danmark har selveste Folketingets formand indrømmet at han ikke har læst EU-forfatningen. Forhåbentlig har han læst Grundloven, og forhåbentlig er han den eneste af de 179 folketings-medlemmer som ikke har læst EU-forfatningen? Det er trods alt den vi i overvejende grad skal styres efter.
I Frankrig har alle vælgere fået tilsendt EU-forfatningen, og litteratur om den har i flere måneder ligget på boghandlernes bestsellerliste. Ganske som vi i Danmark har set at ofte er menige vælgere særdeles velorienterede om EU's konstruktion.
Længe leve at demokratiet tilhører alle, såvel de kloge som de dumme.