ARTIKLER


For dyrt at bruge telefoner i udlandet

EU-landenes telemyndigheder ønsker, at EU skal gribe ind over for telefonselskabernes alt for dyre regninger for at ringe til udlandet.
Af Sven Skovmand
10. januar 2005

EU-landenes telemyndigheder vil nu få EU til at gribe ind over for telefonselskabernes alt for høje takster for at bruge mobiltelefon i udlandet, oplyser Jyllandsposten 11.12.2004

Samtidig med at priserne i de enkelte lande falder stærkt, fastholder selskaberne minutpriser på mellem 5 og 10 kroner, når deres kunder ringer på tværs af landegrænserne.

En opringning fra København til Malmø koster således 6,22 kroner i minuttet, mens det kun koster 95 øre at ringe fra København til Roskilde.

IT- og Telestyrelsen mener at alene de danske telefonselskaber tjener en milliard kroner om året på de alt for høje takster. Halvdelen af denne fortjeneste går til TDC.