NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Sådan mente statsministeren efter at han tirsdag i sidste uge havde holdt møde om EU's kommende tænkepause-debat. Det er ønskeligt, men tvivlsomt.
Reelt aner ja-partierne ikke hvad de skal stille op med EU-tænkepausen.
Egentlig er det logisk: Man har jo allerede tænkt, og resultatet af disse tanker foreligger i form af en EU-forfatning, som de vidt og bredt har hyldet. Det er blot vælgerne, som er problemet.
Som den eneste fremtrædende ja-siger har Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt, dog gjort et forsøg på at komme videre, da hun fastslog at EU-forfatningen er død, og at vi nu må have en debat om, hvad EU egentlig skal beskæftige sig med. Al ære værd for det.
Men den debat kommer næppe ud af stedet, hvis der dermed menes at man ikke må diskutere, hvordan EU skal beskæftige sig med de sager, man er blevet enige om at overføre til EU.
Hvis alt er til diskussion, som statsministeren har lovet, vil han og ja-partierne så også være med til at kaste EU's institutioner og spilleregler ind i debatten?
Måske lyder det kedeligt at debattere. Men: For det første er det afgørende grundlovsstof, og dermed overordnet alt det andet. For det andet er netop EU's opbygning den væsentlige kilde til de grundlæggende forskellige holdninger til EU i mange lande. Flere og flere vælgere vil ikke længere finde sig i f.eks. embedsmandsstyre og hemmelighedskræmmeri.
En så perspektivrig debat kræver at man kan fjerne den tunge dyne af bureaukratisme, inerti, gustent politisk overlæg og småtskårenhed, som hviler over den måde, man griber tilrettelæggelsen af debatten an på, inklusiveden skandaløst skæve pengefordeling til fordel for eftersnakkere af det nuværende system.