ARTIKLER


Forfatningen eviggør et bestemt standpunkt

Allerede nu er det klart, at EU-forfatningen ikke vil kunne samle Europa, siges det i dette debatindlæg.
Af Jens-Peter Bonde
1. april 2005

Der er nu fire franske meningsmålinger med Nej-flertal. Det er ikke længere en statistisk tilfældighed. Selv Figaros undersøgelse indsamlet efter topmødet i Bruxelles, har et statistisk sikkert flertal for Nej.

Nu er det ikke meningsmålinger, men stemmerne den 29. maj, som tæller. Men allerede nu er det klart at forslaget til forfatning ikke vil samle Europa. Det vil splitte, fordi teksten ikke bare indeholder spillereglerne for, hvordan vi skal vedtage fælles regler i EU.

Forfatningen vil også bestemme, hvad kommende generationer af vælgere skal mene, eller i det mindste leve med. Særligt service-direktivet påkalder sig nu særlig opmærksomhed, og alle forsikrer at det ikke har nogen forbindelse med forfatningen.

Jo, det har. Hvis forfatningen bliver vedtaget er et af flere mulige standpunkter i debatten blevet eviggjort, og andre erklæret forfatningsstridige.

Der er ideologiske forskelle mellem vælgere, hvor nogen foretrækker kollektive løsninger for service-ydelser og andre private. Dem kan man være enige eller uenige i, men man kan ikke lade en forfatning for alle beslutte for nogen, uden at mindretallet ved demokratiske valg efterfølgende får mulighed for at blive flertal.

Det er demokratiets væsen at vi kan vælge ved valg.

Faste regler om, hvad der skal styres af markedet, og hvad der skal styres af vælgerne, er også upraktiske.

I nogle lande har man et velfungerede sygehusvæsen. Hvorfor ødelægge det? I andre lande har man dele af den offentlige sektor, som trænger til en kærlig hånd med fri og frejdig konkurrence.

I nogle lande er man tæt på fuld beskæftigelse og har brug for indvandring og har ikke problemer med lønmodtagere fra andre lande, som vil gå til en lavere løn.

I nogle lande har man massearbejdsløshed, og her kan lønmodtagerne ikke se fordelen i at de snart vil kunne købe billigere varer for den løn, de ikke længere får.

Konjunkturer ændres og kalder på forskellige former for politik, hvis man vil maksimere befolkningens tilfredshed. Der findes ikke én løsning, som altid vil gøre alle tilpas. Se blot på Anders Foghs egen tur fra minimal-stat til velfærdsstat. Skulle dette politikskifte gøres grundlovsstridigt?

Forfatningen er netop baseret på én helt bestemt ultra-liberal model, hvor det er forfatningsmæssigt forbudt at regulere markedet, medmindre man kan få Kommissionen til at stille et lovforslag, som siden kan vedtages af et svært opnåeligt kvalificeret flertal i Unionens ministerråd.

Sådan er forfatningens spilleregler. Se selv efter på adressen , hvor du kan slå op på de forskellige ord i indholdsfortegnelsen og se, hvilke bestemmelser, der skal gælde.