Forvirring om EU-styring af arbejdstiden

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen mener at forslag til nye arbejdstidsregler i EU truer den danske aftalemodel, selv om formålet er hentet fra den liberale værktøjsskuffe.
Af Staffan Dahllöf
8. december 2005

Det gældende arbejdstidsdirektiv skal gøres mere fleksibelt:

Den maksimalt tilladte arbejdstid på 48 timer pr. uge skal fremover beregnes på basis af et år, og ikke som i dag, på basis af fire måneder. Det vil åbne op for flere arbejdsuger på op til 65 timer under et år.

Det er hovedpointen i forslaget til nyt arbejdstidsdirektiv, og noget som de faglige hovedorganisationer i Danmark, LO, FTF og AC vender sig i mod.

Men det helt store stridspunkt i Ministerrådet er hvorvidt en gældende opt-out (undtagelse) skal bevares eller fjernes.

Det nuværende britiske formandskab står stærkt på at bevare undtagelsen og lange britiske arbejdstider.

Omvendt vil en række lande have at opt-outen fjernes.

Efter at Parlamentet har vedtaget sin betænkning om forslaget, og efter at Kommissionen har indarbejdet dele af den kritik i en ny version, er billedet blevet mere broget.

Lægevagtsdomme

For det første vil Kommissionen nu have at »inaktiv rådighedstid« ikke skal medregnes i arbejdstiden. Det er en tilpasning til to domme fra EU-domstolen, og betyder blandt andet at en læge som sover på sin bagvagt ikke skal regne den søvn som hviletid.

Godt, for den pågældende læge og andre på vagt.

Dyrt, og vanskeligt at administrere, ifølge regeringen.

De faglige organisationer har tidligere reageret kraftigt på at EF-domstolen blander sig i området som i Danmark er aftalestof.

»I bund og grund er vagter noget som man skal kunne aftale sig til, men det er for så vidt i orden hvis man lægger fast at rådighed er arbejdstid som en aftalebund,« siger konsulent i LO, Peter Nisbeth.

Afgørende time

For det andet vil Kommissionen knytte brugen af de foreslåede regler til den enkelte lønmodtagers person og ikke, som i dag, til hans eller hendes ansættelsesforhold.

Det vil indebære en nyhed på det danske arbejdsmarked og er en grund til at regeringen nu stejler overfor det samlede forslag.

Betydningen er uklar, men det kan medføre krav om kontrol med hvad ansatte laver udenfor deres faste arbejdsplads, hvis de f.eks. har bijobs.

Samtidigt findes der tegn på at Kommissionen allerede mener at det eksisterende direktiv skal fortolkes på den måde. Hvis det er rigtigt, kan regeringens være på vej mod et sammenstød med den gældende EU-ret.

Claus Hjort Frederiksen tager til rådsmøde om direktivforslaget den 8. december i Bruxelles.

Direktivforslaget kort:

– Der må højest arbejdes 65 timer/uge hvis arbejdstiden i gennemsnit ikke overskrider 48 timer/uge under et år. (I dag skal 48 timer/uge beregnes på fire måneder.)

– Hviletid må ikke være det samme som »inaktiv rådighedstid«, f.eks når læge eller sygeplejersker er på vagt men uden at arbejde.

– Undtagelse (»opt-out«) fra hele direktivet afskaffes efter tre år, men vil kunne forlanges. Storbritannien, Tyskland, Polen, Letland, Malta og Slovakiet vil beholde opt-outen. Belgien, Sverige, Ungarn, Frankrig, Finland, Grækenland og Spanien vil at den skal væk. Danmark (= V,K, og O) vil beholde undtagelsen så længe det er uklart med de danske overenskomster og rådighedsvagter.

– Arbejdstidsregler skal kobles til den enkelte ansatte, og ikke til kontrakt/ansættelsesforhold.