ARTIKLER


Får vi alligevel ikke EU-nummerplader

Politiet har ønsket at indføre en ny type nummerplader med EU-symboler, fordi det nuværende nummersystem ikke kan fortsætte. Men politikerne siger nej.
Af Sven Skovmand
11. januar 2005

Alfabetet slutter som bekendt med , og det skaber problemer for Rigspolitiet, der står for nummerpladerne på bilerne.

Ifølge Politiken for 29.12.2004 vil det nuværende system med to bogstaver og fem cifre være brugt op om fire-fem år. Rigspolitiet ønsker derfor at indføre et system med tre bogstaver og fire cifre. Samtidig skal de nye numre være forsynet med EU's blå logo med de 12 gyldne stjerner omkring.

Allerede næste dag – den 30. december – kunne Politiken dog oplyse at denne idé nok nu vil blive opgivet. Politikerne vil nemlig ikke være med til at ændre systemet.

Både den konservative Charlotte Dyremose og socialdemokraten Per Kaalund mener at man bare skal starte forfra med alfabetet – idet man naturligvis må gå uden om de numre, der stadig benyttes.