NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
BRUXELLES (NOTAT)
Tidsplanen er rykket, nu trænger vi til en tankepause. Det er i korthed topmødes budskab om hvordan man skal håndtere forfatningen efter det franske og det hollandske nej.
Erklæringen fra stats- og regeringscheferne er udtryk for den holdning som alle var enige om. Men den ændrede sig i løbet af de to dage.
Det er netop forandringerne fra udkast til endelig version der afspejler, hvad der blev forhandlet om. I det her tilfældet er der tale om en klar tendens: skråsikkerhed blev erstattet af noget mere ydmyge formuleringer.
NOTAT bringer andetsteds på siden topmøde-erklæringen i en version hvor ændringerne er markeret med kursiv. Det gør vi på baggrund af den første version som Ritzau kunne citere fra under mødets anden dag.
»Den nye situation indebærer ikke, at der stilles spørgsmålstegn ved ratificeringsprocessen.«
Det svarede til hvad EU-parlamentets formand Josep Borrell lagde ud med at fortælle fra den del af forhandlingerne hvor han måtte være med:
»Ikke et eneste medlemsland har bedt om, at ratifikationsprocessen skal afbrydes. Der var heller ingen, som talte om genforhandling. Det vi er blevet enige om, er en mindre ændring i tidsplanen.«
Men i den endelige version står:
»Den seneste udvikling sætter ikke spørgsmålstegn ved gyldigheden af at fortsætte ratifikationsprocesserne.« (understreget af NOTAT)
Altså en indrømmelse af at der nok sættes et lille spørgsmålstegn ved den samlede proces alligevel, selv om det vil være fint hvis nogle lande går videre.
»Vi noterede med beklagelse de negative resultater af folkeafstemningerne i Frankrig og Holland.« (understreget af NOTAT)
I den endelige version heder det noget mere afdæmpet:
»Vi har noteret os resultaterne af folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene«.
På selve mødet blev det slået fast at det nu er nødvendigt med debat, men at der ikke kan rykkes ved noget i forfatningen.
»Der kommer ikke en bedre forfatning. Den vil ikke kunne genforhandles, men en dato for ratifikation er bare ikke indenfor rækkevidde. Desværre har vælgerne ikke forstået, at forfatningen har svaret på de bekymringer, de har. Det bliver vi nødt til at forklare i detaljer. Og jeg ser optimistisk på mulighederne for at overbevise befolkningerne,« sagde Luxembourgs premierminister og EU-formand, Jean-Claude Juncker.
Det var på mødets første dag inden Juncker selv gik i sort efter det tabte budgetforlig et døgn senere.
Den konkrete konklusion er at der indkaldes til en et topmøde under det østrigske formandskab første halvdelen af 2006.
Her skal der evalueres hvordan »processen skal videreføres«, en anelse mere forsigtig formulering end i den første version hvor der blev talt om »forsættelsen af ratifikationsprocesserne under de bedste omstændigheder.«
Der er dog intet i sluterklæringen der åbner op for at lave om på noget af det som de franske og hollandske vælgere har sagt nej til.
Vore europæiske ambitioner, der har tjent os godt i over 50 år, og som har samlet Europa omkring en og samme vision, er mere relevante end nogensinde før. Det er disse ambitioner, der sikrer borgernes velfærd, forsvarer vore værdier og interesser, og som sætter os i stand til at påtage os vort ansvar som en fremtrædende aktør på den internationale scene. For bedre at kunne bekæmpe arbejdsløshed og social udstødelse, for at fremme en varig økonomisk vækst, for at imødegå globaliseringens udfordringer, for at bevare den indre og ydre sikkerhed og for at beskytte miljøet har vi brug for Europa, et mere forenet og solidarisk Europa.
Indtil nu har ti medlemsstater gennemført ratifikationsprocessen med et positivt resultat, og de har dermed givet udtryk for deres tilslutning til forfatningstraktaten. Vi har noteret os resultaterne af folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene. (Første version: Vi noterede med beklagelse de negative resultater af folkeafstemningerne i Frankrig og Holland.) Det er vor opfattelse, at disse resultater ikke sætter spørgsmålstegn ved borgernes tilslutning til den europæiske konstruktion. første version: ... eller dens fortsatte udvikling.) Borgerne har imidlertid givet udtryk for bekymringer og betænkeligheder, som det er nødvendigt at forholde sig til. Det er derfor nødvendigt, at vi gør os fælles overvejelser om dette spørgsmål.
Denne tænkepause vil blive benyttet til en bred debat i alle vore lande, der både skal omfatte borgerne, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, de nationale parlamenter og de politiske partier.
Denne engagerende debat, der allerede er i gang i en del (første version: mange) medlemsstater, bør intensiveres og udbygges.
EU's institutioner skal også yde deres bidrag; i denne forbindelse har Kommissionen en særlig rolle at spille.
Den seneste udvikling sætter ikke spørgsmålstegn ved gyldigheden (nyt) af at fortsætte ratifikationsprocesserne. (Første version: Den nye situation indebærer ikke, at der stilles spørgsmålstegn ved ratificeringsprocessen.) Vi har besluttet, at tidsplanen for ratifikationen i forskellige medlemsstater om nødvendigt vil blive tilpasset på baggrund af denne udvikling og under hensyn til forholdene i disse medlemsstater.
Vi vil mødes i første halvår af 2006 for at foretage en samlet evaluering af de nationale debatter og beslutte, hvordan processen skal videreføres (første version: ... om forsættelsen af ratifikationsprocesserne under de bedste omstændigheder).