NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Enhver statsdannelse med respekt for sig selv har efterhånden en ombudsmand, hvilket er en nordisk opfindelse. Sverige har haft sin siden 1809 og Danmark sin siden 1955 (Folketingets ombudsmand). I EU sammenhæng blev institutionen født, da den spanske ministerpræsident Filipe Gonzalez ønskede et unionsborgerskab med diverse rettigheder - herunder en ombudsmand som unionsborgerne skal kunne klage over fejl og forsømmelser til. Gonzalez' ønske kom i forbindelse med forhandlingerne om Maastricht-traktaten. Den 12. juli 1995 valgte EU-parlamentet den daværende finske ombudsmand som EU's første ombudsmand.
EU-ombudsmanden tager sig af klager over fejl og forsømmelser i EU-administrationen - herunder over manglende aktindsigt i forskellige former for dokumenter. Netop aktindsigten er et redskab, der især bruges af journalister.
Det er derfor meget naturligt, at det er Danmarks Journalisthøjskoles forlag Ajour, der udgiver den første danske håndbog om den 10-årige EU-institution. Bogen er forfattet af en af skolens tidligere elever, Jakob Werner, der desuden har studeret europæisk journalistik i Cardiff, England, - og i øvrigt arbejdet som journalist på bl.a. NOTAT og Månedsbladet PRESS.
Selv om ombudsmandens sanktionsmuligheder mildest talt er yderst begrænsede og flertallet af klagerne til institutionen afvises - høfligt og oftest med konstruktiv henvisning til andre klageinstanser - så viser Jakob Werner med masser af eksempler, at ombudsmanden hører til en af de EU-opfindelser, som har værdi for borgerne. Også selvom det i et vist omfang er som en varierende lappeløsning på et fejlfyldt system.
Det er svært ikke at få lidt respekt, når man f.eks. læser om en sag, hvor Rådets reaktion på en henvendelse fra ombudsmanden var, at det lå udenfor hans kompetenceområde. Han svarede, at han nok selv skulle finde ud af hvad der var hans område og gav efterfølgende Rådet en næse i sagen. Trods det at ord er hans eneste våben, så har han ofte fået EU-institutioner til at makke ret, rette deres fejl og forsømmelse og give den først afviste aktindsigt. Det har mange gange hjulpet såvel journalister som diverse organisationer og borgere i EU.
Bogen er en glimrende vejledning til brug af EU-ombudsmanden. Det er et redskab der er værd at huske på - især når man ønsker sandheden frem om EU.
"Ombudsmand i Europa - håndbog og historie". Forfatter: Jakob Werner. Forlaget Ajour. 157 sider. 198 kroner.