Hørup flyttet til Berlingske

Hvis Hørup havde kunnet læse lederne i Politiken og Berlingske Tidende om folkeafstemninger, ville han være blevet meget forbavset. For Berlingske Tidende ligger nærmest ved hans tankegang.
Af Sven Skovmand
3. maj 2005

Politiken blev stiftet i 1884 af Viggo Hørup, en af de største politikere og demokrater, der nogensinde har levet. Men Hørups ånd var svær at spore i den leder »Krise forude«, som stod i Politiken den 25. april 2005.

Artiklen var én lang jammerklage over at folkeafstemninger skal afgøre EU-forfatningens skæbne. Proceduren betegnes som ravruskende gal - også fordi nej-sigerne har forskellige begrundelser for deres nej.

Frederik den 6. og J.B.S. Estrup ville have nikket bifaldende til denne argumentation. Men Hørup ville næppe have syntes om den.

Til gengæld ville han nok være blevet glad overrasket over den leder somden følgende dag stod i Berlingske Tidende - en avis, som Hørup ellers ikke havde meget til overs for, dengang han skrev lederne i Politiken.

Lederen, der bar overskriften »EU-projektets folkelige krise«, er præget af en velgørende ydmyghed og gør det klart at man ikke kan afskrive folkeafstemninger blot med henvisning til at vælgernes stemmeafgivning kan påvirkes af irrelevante spørgsmål.

Lederen peger også på at EU selv er skyld i meget af den folkelige modstand, man møder - på grund af de mange skandaler, der har været i den senere tid.

For en gangs skyld er der grund til at være enig med Berlingske Tidende. Og vi vil gå så vidt som at beklage at folkeafstemningerne først kommer nu.

Tænk sig om man havde haft folkeafstemninger i andre lande end Danmark og Irland om Den europæiske fælles akt i 1986 og Maastricht-traktaten i 1992.

Det kunne have forskånet os for meget af den centralisering, som har gjort EU-projektet så utåleligt.