Ja-siden har fortsat økonomisk forspring

Nej-siden er utilfreds med ligelig fordeling, skrev dagspressen i forbindelse med aftalen om særbevilling til folkeafstemningen. Men journalisterne vidste, at sandheden var en anden
Af Ib Roslund
18. marts 2005

Torsdag eftermiddag den 3. marts var samtlige Folketingets partier indkaldt til møde i Statsministeriet. På dagsordenen var ikke mindst fordelingen af en særbevilling af oplysningsmidler i forbindelse med folkeafstemningen den 27. september.

Dagen før havde statsminister Anders Fogh Rasmussen modtaget et fælles brev fra de to EU-kritiske bevægelser JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU’s medlemmer af EU-parlamentet, Jens-Peter Bonde og Ole Krarup, som tilbød deres bistand til afklaringen af, hvordan pengene skal fordeles. De to bevægelser fik intet svar inden mødet. Men Folkebevægelsen sendte talsperson Ditte Staun til Statsministeriet,for at stå klar, hvis hun blev kaldt ind, sådan som Rune Lund (EL) foreslog inde på mødet - men uden held.

Ja-siden får 3,2 millioner mere

Ditte Staun fik til gengæld lejlighed til at tale med de ventende journalister udenfor mødelokalet. Pressens repræsentanter fik bl.a. udleveret baggrundsmateriale med udførlig forklaring på, hvorfor Folkebevægelsen krævede 3,2 millioner kroner før en særbevilling blev ligeligt fordelt.

Kravet hænger sammen med den ændring i fordelingen af bevillingen til almindelig EU-oplysning, som et flertal i Folketinget vedtog i forbindelse med Finansloven i december 2004. Ændringen flyttede 1.424.000 kroner om året fra nej-siden til ja-siden. I år, hvor EU-forfatningen skal til folkeafstemning, får ja-sidens partier således 5.604.000 kroner på denne konto, mens nej-sidens bevægelser og partier må nøjes med 2.363.000 kroner. Det giver ja-siden et økonomisk forspring på 3.241.000 kroner.

Nej-sidens forklaring udelades

Da forhandlingsmødet i Statsministeriet var slut, forlod først Enhedslisten og Dansk Folkeparti mødet. De forklarede udførligt for journalisterne, hvorfor de havde sagt nej til en aftale, som ikke kompenserede for ja-sidens gevinst ved den ændrede fordeling af de almindelige EU-oplysningsmidler.

Selve særbevillingen på 30 millioner kroner i forbindelse med folkeafstemningen skal i følge ja-partiernes aftale fordeles ligeligt. To millioner skal bruges på administration, 14 millioner skal gå til almindelige oplysningsaktiviteter og 14 millioner skal fordeles ligeligt mellem ja-siden og nej-sidens partier og bevægelser.

"Vi har opfyldt nej-sidens krav", sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen og smilede til pressen, som i stor udstrækning skrev, at nej-siden afviste en ligelig fordeling. Ja-sidens økonomiske forspring forsvandt som dug for solen, da aviserne udkom.