ARTIKLER


Ja-sigere bedst til at kommentere nej-flertal

DR og kulturministeren finder det "naturligt" at flest ja-politikere kommenterede nej-flertal i Frankrig og Holland. Men hvad med Spanien og Luxemborg?
Af Michael Voss
19. september 2005

Det er mest naturligt at spørge ja-politikere om en kommentar når befolkningerne i Frankrig og Holland har stemt nej til EU-forfatningen. Det forklarer Danmarks Radio i en udtalelse som kulturminister Brian Mikkelsen har gjort til sin egen.

I et svar til Enhedslistens medieordfører Per Clausen bekræfter kulturministeren at DR gav tilhængerne af forfatningen bedre adgang til programmerne end modstanderne. Han henviser til professor Anker Brink Lunds undersøgelse af avisers og TVís kilder under dækningen af EU i perioden 1.-7. juni 2005. (Se NOTAT 1151).

Ikke skævt

Brian Mikkelsens svar bygger på en redegørelse, DR har udarbejdet. De bekræfter, at DR i høj grad lod ja-sidens politikere diskutere konsekvenserne af nejíerne i Frankrig og Holland.

Forklaringen er ifølge DR og Brian Mikkelsen: ªNår der foreligger et klart nej i Frankrig og Holland forekommer det mest naturligt at spørge ja-siden, og dermed de regeringer og politiske partier, der har anbefalet traktaten, hvordan de vil klare den nye situation og den udfordring i forhold til at spørge nej- siden.´

Derfor er det ikke nogen kritisabel skævvridning at 76 procent af de politiske kilder kom fra Venstre, de Konservative, SF, Socialdemokraterne eller Det Radikale Venstre og at kun 24 procent kom fra nej-siden.

Samme princip?

Denne udlægning er Per Clausen ikke tilfreds med. Han har derfor bedt kulturministeren undersøge om DR ¤ ud fra samme redaktionelle princip ¤ spurgte langt flere fra nej-siden om kommentarer til folkeafstemningerne i Spanien og Luxemborg, hvor der som bekendt blev ja-flertal?

ªI Luxembourg og Spanien forelå henholdsvis et lille og et meget stort ja, og man skulle derfor tro, at DRís journalister primært bad nej-siden om kommentarer til disse folkeafstemninger. Men det svarer ikke helt til mit umiddelbare indtryk af DRís dækning,´ siger Per Clausen.