NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
I Notat d. 30/9 interviewes Hanne Dahl om JuniBevægelsens nye syv-punkts udspil. Her hævder hun, at det er bevægelsens hidtil mest konkrete udspil med forslag, som kan gennemføres. Men hun glemmer at tilføje, at udspillets hovedforslag om en folkevalgt EU-kommission går stik imod de formelle vedtagelser på JuniBevægelsens landsmøder.
Landsmødet har klart vedtaget, at Kommissionen ikke skal have kompetence til at stille selvstændige lovforslag, men kun skal fungere som sekretariat for Ministerrådet, medens lovforslag skal komme fra de nationale parlamenter. Forslaget er desuden i modstrid med det valggrundlag, som Hanne Dahl og Jens-Peter Bonde har skrevet under på ved det seneste valg til EU-parlamentet.
Embedsmænd i et sekretariat vælges ikke ved folkevalg. På den baggrund er det mindre interessant, om udspillet fra JuniBevægelsens ledelse eventuelt kan gennemføres med støtte af unionstilhængerne.
Vi har internt i JuniBevægelsen gjort indsigelse over for Hanne Dahl og bevægelsens ledelse. Alligevel har Hanne Dahl og ledelsen valgt at gå offentligt ud med deres forslag, som bryder med landsmødevedtagelserne. Derfor finder vi som mangeårige medlemmer af JuniBevægelsen det fornødent at gøre offentligt opmærksom på denne signalforvirring.
Der er indkaldt til medlemsmøde i JuniBevægelsen d. 5. november, hvor disse spørgsmål må forventes at få central betydning. Det kan få afgørende betydning for bevægelsens fremtid, at der findes en løsning på modstriden mellem ledelsens udspil og vedtagelserne på landmøderne.
»Kommissionen lader sig ikke reformere indefra. Den skal enten lukkes og startes op forfra på en frisk, eller overlades til vælgernes dom med et nyvalg til Kommissionen, så vælgerne i hvert enkelt land får mulighed for at vælge den person, som de har mest tillid til.
En idé er at indføre direkte valg af den nationale kommissær, hvor partier, bevægelser og forskellige koalitioner opstiller kandidater. Den sejrende kandidat indtager så landets plads i Kommissionen med pligt til at møde op og få mandat i sit nationale parlament.«
Nyhederne i denne tekst er en national mandatgivning til kommissæren og en fjernelse af regeringens/Folketingets magt til at udpege kommissæren til fordel for et folkevalg. Det kan jeg ikke på nogen måde se, som værende i modstrid til tidligere vedtagelser der i sit hovedindhold er:
- At Kommissionens initiativret fjernes og overføres til nationale parlamenter.
- At Kommissionen skal være et sekretariat for Ministerrådet.
- At Kommissionsformanden vælges i enighed mellem landene.
- At medlemslandene vælger deres egen kommissær.
Jeg kan ikke se forslaget om en direkte valgt kommissær som andet end et forsøg på at konkretisere JuniBevægelsens forskellige vedtagne tekster.