Kina-kvoter koster tekstilfirmaer milliarder

Dyrt for danske firmaer og danske forbrugere, at EU vil støtte ineffektive virksomheder i det sydlige Europa.
Af Sven Skovmand
23. august 2005

Skal man tro aviserne, kan det koste danske firmaer milliarder af kroner, at EU-Kommissionen den 12. juli standsede praktisk taget al indførsel af billige tekstilvarer fra Kina. Kun varer, der inden denne dato var afsendt fra kinesiske havne, kunne være sikre på at komme ind.

Problemet er opstået, fordi Kommissionen har benyttet sin ret til at indføre kvoter for indførsel af tekstilvarer fra Kina.

Kvoterne skal ganske vist efter WTO's regler mindst være 7,5 procent højere end den mængde, der blev indført i 2004. Men da indførslen fra Kina på det tidspunkt var ret lille, dækker kvoten kun en lille del af de varer, som importører i Danmark og andre EU-lande har bestilt i Kina.

Bestillingerne skete i absolut god tro, for den 1. januar 2005 afskaffede EU kvoterne for indførsel af tekstilvarer fra Kina. Og da de kinesiske producenter leverer både billige og gode varer, greb de danske tøjhandlere chancen og bestilte løs.

Ville se tiden an

EU's indførsel af varer fra Kina steg da også stærkt, hvad der straks førte til klager fra producenter i Frankrig, Italien, Spanien og Grækenland.

I første omgang sagde Kommissionen dog nej til at foretage sig noget. Den ville vente, til der forelå mere præcise tal for indførslens størrelse, og i tøjbranchen forventede man uden tvivl at der tidligst ville ske noget i efteråret.

Men presset på Kommissionen blev for stærkt. Det kom først og fremmest fra Frankrig, hvor præsident Chirac frygtede, at den stærke indførsel fra Kina ville føre til et nej ved folkeafstemningen om EU-forfatningen den 27. maj.

Dette forhold betød, at Frankrig fik en støtte fra England og Tyskland, som landet under andre forhold næppe ville have fået.

Da det kom til stykket, gik kun Sverige og Danmark helhjertet imod en genindførelse af kvoterne.

De store omkostninger

Genindførelsen af kvoterne har betydet, at millioner af trøjer, skjorter, BH'er, pull-overe og bukser hober sig op i de kinesiske havnebyer, mens importørerne river sig i håret over de aftaler, de ikke kan holde, og de penge, der skal betales.

Ifølge Jyllands-Posten for 13.8.2005 regner et firma som Bestseller med i værste fald at tabe omkring 500 millioner kroner på de varer, som firmaet ikke kan få. Også butikskæderne kan tabe betydelige beløb, fordi de ikke kan sælge varerne på det tidspunkt, hvor forbrugerne ønsker at købe.

EU's beslutning bliver også dyr for de danske forbrugere, som nu bliver tvunget til at købe dyrere og dårligere varer end dem, de ellers ville have fået.

Ifølge Berlingske Tidende for 25.4.2005 var priserne på tøj og sko 1,1 procent lavere i marts 2005, end de havde været året før.

Derfor kan Kina rammes

For ti år siden vedtog Verdenshandelsorganisationen WTO, at alle kvoter på tekstilvarer og fodtøj skulle afskaffes fra 1. januar 2005.

Når Kina ikke er beskyttet af denne bestemmelse, skyldes det, at Kina først blev medlem af WTO den 11. december 2001, og at der blev stillet særlige betingelser for optagelsen. En af disse betingelser var, at kvoterne skulle kunne forlænges, hvis indførslen fra Kina fik et sådant omfang, at det skadede modtagerlandenes industri.

Senest fra 2012 skal Kina dog frit kunne eksportere sine varer uden at blive mødt af kvoter.